Page 26 - Årsskrift 1991 fra Historisk Forening Værløse
P. 26

Belysning gennem tiderne




         Af Jørgen Schliater





         Det er ikke til at forstå, at mennesker over alt  at røgen kunne komme ud. Faklen - den store
         på jorden i mange tusind år har klaret tilvæ-  lyspind - kan siges at være et fremskridt, idet
         relsen med lyskilder, der alle skulle tændes  man dyppede lyspinden i beg eller olie og
         med ild, og som har givet vore forfædre  opnåede en kraftigere forbrænding  og der-
         meget begrænset belysning,  når solen var  med et kraftigere lys. Men faklen var ikke
         gået ned. På vore breddegrader er natten lang  egnet til lavloftede rum. I det gamle Græken-
         om vinteren, og der er behov for lys til  land var fakler imidlertid meget brugt. Det
                                               fremgår bl.a. af Iliaden og Odysseen samt af
                                               dekorationer på vaser fra tiden 500 f.Kr. Det
                                               er ikke tilfældigt, at den olympiske fakkel
                                               den dag i dag hentes i Grækenland.
                                                  I midten af 1600-tallet fik København sin
                                               første udendørs belysning. Foran rådhuset
                                               blev anbragt en jemkurv,  hvori man an-
                                               tændte  brænde  - men  der  var  ingen
                                               gadebelysning iøvrigt. Byen havde dengang
                                               ca. 50.000 indbyggere og ikke alle var lige
                                               gode børn, så der foregik mange overfald og
                                               tyverier i ly af mørket. Først efter 1681 blev
                                               der opsat 500 lygter på pæle rundt om i byen.
                                               Samtidig blev der oprettet det første faste
                                               vægterkorps, som det påhvilede at vedlige-
         Lyspind                               holde lygterne og bl.a. påfylde tran, som var
                                               det brændbare materiale i gadelygterne.
         arbejdet eller bare til at vise vej. Den første  Det var den velkendte  astronom  Ole
         og mest primitive lyskilde, man har brugt, er  Rømer, som bl.a. konstaterede, at lyset behø-
         den brændende pind. Lyspinde af træ blev i  ver tid for at bevæge sig en vis strækning, der
         Danmark bl.a. kaldt tyristikker. Tyri er et  foruden andre tillidshverv blev udpeget af
         gammelt nordisk ord for nåletræ, og stikker  Christian 5. til politimester i København og
         hentyder til, at man kunne stikke den ind i en  til at forsyne København med gadebelysning,
         revne i bordet eller i væggen. Senere lavede  der ganske vist kun blev tændt, når det ikke
         man holdere tillyspindene  af enten træ eller  var måneskin. H.C.Andersen  har med vid
         jern.                                 omtalt denne særprægede bestemmelse i sit
            Det er nok imidlertid ikke rigtigt at kalde  eventyr "Den gamle gadelygte" i anledning
         lyspinden den første lyskilde, idet man oprin-  af afskaffelsen af "Magistratsmåneskinnet"  i
         delig udnyttede bålet både til opvarmning og  1847. Der blev i 1683 udarbejdet en forord-
         som lyskilde. Bålet var f.eks. ijernalderhuset  ning til borgerne: "Lygterne skal være op-
         anbragt midt på gulvet omgivet af sten under  satte paa anstrogne  (malede) stolper paa
         lyren, der var et hul i taget, som sørgede for  visse anordnede steder, hvor ingen maa gøre


         24
   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31