Page 26 - Årsskrift 1991 fra Historisk Forening Værløse
P. 26
Belysning gennem tiderne
Af Jørgen Schliater
Det er ikke til at forstå, at mennesker over alt at røgen kunne komme ud. Faklen - den store
på jorden i mange tusind år har klaret tilvæ- lyspind - kan siges at være et fremskridt, idet
relsen med lyskilder, der alle skulle tændes man dyppede lyspinden i beg eller olie og
med ild, og som har givet vore forfædre opnåede en kraftigere forbrænding og der-
meget begrænset belysning, når solen var med et kraftigere lys. Men faklen var ikke
gået ned. På vore breddegrader er natten lang egnet til lavloftede rum. I det gamle Græken-
om vinteren, og der er behov for lys til land var fakler imidlertid meget brugt. Det
fremgår bl.a. af Iliaden og Odysseen samt af
dekorationer på vaser fra tiden 500 f.Kr. Det
er ikke tilfældigt, at den olympiske fakkel
den dag i dag hentes i Grækenland.
I midten af 1600-tallet fik København sin
første udendørs belysning. Foran rådhuset
blev anbragt en jemkurv, hvori man an-
tændte brænde - men der var ingen
gadebelysning iøvrigt. Byen havde dengang
ca. 50.000 indbyggere og ikke alle var lige
gode børn, så der foregik mange overfald og
tyverier i ly af mørket. Først efter 1681 blev
der opsat 500 lygter på pæle rundt om i byen.
Samtidig blev der oprettet det første faste
vægterkorps, som det påhvilede at vedlige-
Lyspind holde lygterne og bl.a. påfylde tran, som var
det brændbare materiale i gadelygterne.
arbejdet eller bare til at vise vej. Den første Det var den velkendte astronom Ole
og mest primitive lyskilde, man har brugt, er Rømer, som bl.a. konstaterede, at lyset behø-
den brændende pind. Lyspinde af træ blev i ver tid for at bevæge sig en vis strækning, der
Danmark bl.a. kaldt tyristikker. Tyri er et foruden andre tillidshverv blev udpeget af
gammelt nordisk ord for nåletræ, og stikker Christian 5. til politimester i København og
hentyder til, at man kunne stikke den ind i en til at forsyne København med gadebelysning,
revne i bordet eller i væggen. Senere lavede der ganske vist kun blev tændt, når det ikke
man holdere tillyspindene af enten træ eller var måneskin. H.C.Andersen har med vid
jern. omtalt denne særprægede bestemmelse i sit
Det er nok imidlertid ikke rigtigt at kalde eventyr "Den gamle gadelygte" i anledning
lyspinden den første lyskilde, idet man oprin- af afskaffelsen af "Magistratsmåneskinnet" i
delig udnyttede bålet både til opvarmning og 1847. Der blev i 1683 udarbejdet en forord-
som lyskilde. Bålet var f.eks. ijernalderhuset ning til borgerne: "Lygterne skal være op-
anbragt midt på gulvet omgivet af sten under satte paa anstrogne (malede) stolper paa
lyren, der var et hul i taget, som sørgede for visse anordnede steder, hvor ingen maa gøre
24