Page 36 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse

Juleforberedelse på Paradisgården

Af Einar Olsen

Der var travlhed på gården den sidste halve snes dage før Jul; så mange ting skulle
ordnes inden Julens fred sænkede sig over det lille samfund.
- Først gjaldt det slagtningen! De to slagtere i byen havde travlt i disse dage, og
man måtte aftale tid med dem længe forud. Allerede ved syvtiden begyndte man.
Så gjaldt det om at få vandet i den store, indmurede kobber-gruekedel i kog; der
skulle bruges meget vand til at skolde grisene i. Der blev "taget blod" i den største
middagsgryde, velomrørt med vand, rugmel og fine byggryn. Denne masse stod til
næste dag, hvor pølserne skulle koges. Rosiner og finsnittet flomme blev blandet i;
det gamle ord: "Rosiner og fedt for hvert et snit, ellers er pølsen skidt" - stod til
troende.
- De to slagtere var meget forskellige, men kunne deres håndværk, var propre og
hurtige begge to; men den ene havde i de dage, når der var travlt, følelsen af, at han
var den vigtigste mand i byen. Med en kommandostemme som en gammel sergent
uddelte han ordrer til højre og venstre; skoldevandet skulle have en bestemt tem-
peratur, og "Gradestokken" blev aflæst mange gange, før han var tilfreds. Den anden
slagter førte blot sin slagtekniv langsomt gennem vandet, følte på den mellem to
fingre, så var han klar over om vandet var, som det skulle være. Grisen skulle så
ligge i vandet til arp og børster løsnede sig; derefter blev den lagt op på en fjæl over
to kar, og man gik i gang med skrabehornene og til sidst en omhyggelig skrabning
med en meget skarp kniv, så huden overalt føltes glatbarberet.
Senerne på bagbenene blev skåret fri - et hængetræ stukket igennem, og med et
forsvarligt reb om en bjælke i porten hejsede man grisen op, og nu kom det store
øjeblik, da den skulle skæres op. Det var spændende at se, hvordan indvoldene væl-
dede ud, mens slagteren holdt den skarpe kniv mellem tænderne. Vi drenge var mest
interesseret i at få fat i blæren, som skulle blæses op. Med et halmstrå stukket gennem
urinåbningen pustede vi nu luft i den, rullede den på en væg og pustede igen, til den
dannede en tynd hinde. Et stykke sejlgarn blev bundet stramt om blærehalsen, og
derefter blev den hængt til tørre på loftet. Så havde man et dejligt skind til en rumle-
potte, der var et nødvendigt redskab, når man skulle ud på sjov hos naboerne nytårs-
aften.
Kvinderne fik nu travlt med tilberedningen af al den gode indmad. Tarmene blev
vendt - et stort arbejde at rense dem, så de var appetitlige og lugtede godt. Flomme-
og plukfedt blev skåret itu og smeltet af - greverne blandedes med den kogte lever,
lunge og hjertet til finker - en dejlig spise. En del af leveren blev til postej. Hovedet

34