Page 35 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse
P. 35
Pigerne har selvfølgelig lært forskelligt håndarbejde, og at hun selv var dygtig til
det, fortæller den meget fine buket af kvindehår, som findes på Værløse museum og
gengives her til denne artikel. Hun lavede ligeledes urkæder af kvindehår, meget
kunstfærdigt sammensat af små ringe; men de blev jo hurtigt slidt op.
Der var ingen legeplads til huset, så børnene kom kun ud i landevejsgrøften, når
vejret var særligt godt, og så sad de også derude og spiste den medbragte mad.
Afd. Peder Hagel, Sandet, har fortalt mange træk fra hendes lille skole, hvor han
gik som dreng, og entreprenør Sofus Nielsen, Lundsdal, mindes med glæde skoletiden
hos Madam Henze. Begge fortæller, at hun var særdeles agtet og vellidt i Kr. Værløse.
- Hun var blevet et begreb, en institution.
Endnu i 1906 har hun sin pogeskole igang. I 191 I noteres hun at bo på fattighuset,
der lå lige overfor Vesterled, og i dag er indrettet til børnehave. Det behøver ikke
nødvendigvis at have været en tragedie; hun kendte de gamle, som boede der, og
hun har vel trængt til den pleje, hun kunne få. 74 år var en høj alder dengang.
Den 20. jan. 19I7 dør Madam Henze på Københavns amts sygehus, 80 år gI. Hen-
des sidste bopæl var hos datteren Charlotte Clausen, Lindegårdsvej 36, Charlotten-
lund. Hun blev begravet på Værløse kirkegård, og bagefter samledes slægt og nær-
meste venner hos entreprenør Sofus Nielsens forældre, Ane Kristine og Peter Nielsen,
der drevet lille landbrug mellem Kr. Værløse by og Bundså.
J. K. Skov.
Vesterled. Til venstre ses lidt af Kr. Værløse børnehave. I midten Vesterled, hvor Madam Henze
boede, liggende i kløften mellem Ganløsevej og Christianshøjvej. Derefter enden af en villa, og
længst til højre den nedbrændte og nedrevne Birkegård, der ikke bliver genopført, da den ikke
har landbrugspligt. Vesterled blev nedrevet d. 8. juli 1975 trods megen protest fra forskellig side.
33