Page 23 - Årsskrift 1974 fra Historisk Forening Værløse
P. 23

ratet og levere nye cylindre til den ældre dampmaskine, hvis kulforbrug er 140 pd.
            pr. time.
             Han bemyndiges til straks at antage Burmeister & Wain's tilbud.

              I årenes løb leverede A/S "Søndersøgård"  tørv til værket efter forskelligt formede
            kontrakter. Nedenfor nævnes en kontrakt, der i hvert fald sikrede vandværket mod
            levering af altfor våde tørv.
              1880.2. juni. Inspekt. foreslår, at der tilbydes Alfr. Beyer på Søndersøgård for le-
            vering af tørv til Søndersømaskinerne  26 kr. pr. døgn, når den ene maskine benyttes,
            og 50 kr. pr. døgn, når begge maskiner benyttes.

              Foranstående  korte data fra Københavns Vandforsynings journaler kan give den
            opmærksomme læser et indblik i de vanskeligheder, der er forbundet med anlæggel-
            sen af et større vandværk. Man bedes erindre, at dampmaskinen var af forholdsvis
            ny dato her i landet, og at der endnu ikke var jernbaneforbindelse  til Ballerup eller
            Måløv, (først i 1879), så alt materiale skulle køres på store, tunge fragtvogne ud til
            Søndersø.


              Så stod da de to dampmaskiner  med deres mægtige balancer, krumtappe,  plejl-
            stænger og fine parallellogrambevægelser  og dunkede dag og nat, og alt gik såre godt;
            men det viste sig, at der kunne opstå vanskeligheder, man ikke havde regnet med.
            Indpumpningen  fandt kun sted i den varmeste sommertid, når forbruget i Køben-
            havn var stort, og det varme søvand, der i forvejen havde et stort indhold af grønne
            tråd alger, flød i åbne render og åer fra kildepladsen ved Herlev til Damhussøen og
            videre gennem Grøndalsåen og Ladegårdsåen ind til St. Jørgens Sø, hvor det så skulle
            filtreres og pumpes ud til forbrugerne af det nye, store pumpeanlæg ved Axeltorv,
            bygget 1859.
              Algevæksten øgedes stærkt under denne transport, og i juni 1882 gik det særligt
            galt; vandet fik en ubehagelig, jordagtig smag og fandtes næsten udrikkeligt.
              I "Illustreret Tidende" af 20. august 1882 bringes der en stor artikel (uden forfat-
            ternavn ) og med et stort billede af værket på bladets forside. Her er et uddrag med
            nærmere beskrivelse af Søndersøværket.


                              Søndersø og dens omgivelser

              Vandspørgsmålet  står jo stadig på dagsordenen, og Søndersø har derved opnået
            en vis, om end ikke særdeles ønskelig popularitet, der har gjort dens navn bekendt i
            videre kredse end ellers.
              I en afstand af over et par mil fra hovedstaden ligger dette store reservoir, fra
            hvilket vi hver dag får vort vand, og det kunne vel være værd for en gangs skyld
            at besøge dette punkt, der, uden at vi tænker derpå, spiller så stor en rolle i vort dag-
            lige liv, så at søen må begå en eller anden ekstravagance for at henlede opmærksom-
            heden på sig. Søen har netop i sommer gjort sig til genstand for en lidet smigrende
            opmærksomhed.

                                                                                 21
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28