Page 26 - Årsskrift 1970 fra Historisk Forening Værløse
P. 26

Da der i den anledning er opstået en del uro blandt foreningens medlemmer over
                 både de nuværende yderst ringe opbevaringsforhold  og de uvisse fremtidsudsigter  for
                 en forsvarlig opbevaring af de lokalhistoriske samlinger, anmoder foreningens be-
                 styrelse om et snarligt møde med magistraten og byplanudvalget.
                                                                        Værløse i maj 1964.


                   Ved et bestyrelsesmøde hos statsskovrider E. Laumann Jørgensen, Syvstjernen, hvor
                 situationen blev grundigt drøftet, blev man enige om at anmode om et møde snarest
                 med kultur- og byplanudvalget, og et sådant blev afholdt den 3. september 1964.
                   Her fremsattes for første gang et forslag af borgmester Olaf Beck om at kombinere
                 museum og skole, eventuelt ved opførelsen af den påtænkte nye skole ved Kr. Vær-
                 løsevej. Mødet sluttede med, at bestyrelsen for Historisk Forening blev anmodet om
                 at fremsende en skrivelse til udvalget for kulturelle anliggender om, at foreningen
                 blev tilgodeset med lokaler i forbindelse med opførelsen af den nye skole ved Kr. Vær-
                 løsevej.
                   IS. september sendte vi skitseforslag og pladskrav til kommunalbestyrelsen,  og den
                 20. september fik vi brev med anerkendelse af modtagelsen, og der blev lovet os, at vi
                 ville blive orienteret om planlægningen i god tid. Vort krav om plads er soo m 2 .
                   Branden på Langkjærgård  den 2S. juni 1963, hvor de to udlænger med det som-
                 mertørre stråtag nedbrændte  på mindre end en time, havde bevirket, at Hjemme-
                 værnet ikke kunne få nogen bevilling af kommunen til den påtænkte indretning af
                 lokaler i staldbygningen på Mosegården, da kommunalbestyrelsen  med god grund
                 frygtede for, at det kunne gentage sig på samme måde på Mosegården. Hjemmevær-
                 net fjernede så alt, hvad der lå af træ- og papirmateriale  fra udstillings- og dernon-
                 strationsarrangementer,  og beholdt kun roe- og foderlo som depotrum.

                   Karl K.  ielsen var ikke den mand, der kunne holde ud at se på det tomme stald-
                 rum. Med meget små midler, men ikke så lidt arbejde fik han jævnet og planeret, så
                 besøgende ikke kunne falde i grebninger og krybber, idet han snildt udnyttede disse
                 til primitive udstillingsplatforme.  Her lavede han så en storartet udstilling af sine
                 righoldige jordfund og grovere redskaber og ting, og det viste sig straks, at det var
                 noget, som i høj grad havde de besøgendes interesse.
                   Der blev nu mere liv over museumsbesøgene ; men det blev også nødvendigt med
                 to omvisere, når der kom mange besøgende. Besværligt kunne det være, men altid
                 meget fornøjeligt, og mange fik sig en god samtale over en kop kaffe i Karl K. Niel-
                 sens hyggelige, lidt rodede stue på Mosegården.
                   - Tiden gik med det almindelige rutinearbejde;  men så kom den voldsomme efter-
                 årsstorm natten mellem den 17. og 18. oktober 1967 og væltede et af de store pile-
                 træer ned over den vestre længe med ødelæggende resultat, og man kunne begynde
                 at spekulere på, om man skulle sætte længen i stand, og hvem der skulle betale.
                   Vinteren kom, og ved generalforsamlingen  den 27. februar 1968 meddelte forman-
                 den, at de to gamle længer af bindingsværk på Mosegården  skulle nedrives. Den
                 ældste er nærmest ødelagt, og det ville være formålstjenligt at tage den anden med
   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31