Page 24 - Årsskrift 1970 fra Historisk Forening Værløse
P. 24

Således foranlediget skal man meddele, at sognerådet har vedtaget i indeværende
                 år at afholde en arkitektkonkurrence  vedrørende fremtidig bebyggelse af de kommu-
                 nen tilhørende arealer, Højeloftsgård,  Langkjærgård  og Mosegård, samt at man i
                 betingelserne for denne idekonkurrence  vil lade det af foreningen nævnte område
                 indgå som fremtidigt museum.
                   De bedes underrette de i Bagsværd bosatte underskrivere af skrivelse af 3. januar
                 1961 om foranstående.
                                                                          P. s. v.
                                                                             Olaf Beck.

                   Hjemmeværnet  fik nu tilladelse til at have depotrum i Mosegårdens staldbygning,
                 og da Poul Petersen flyttede til Kagerup, stod stuehuset tomt. Den daværende chef
                 for Værløse afdelingen, bankassistent Chr. Hammershøi,  Syvstjernen, indså klart, at
                 Mosegården kunne blive en alt for livlig legeplads for børn og unge mennesker, og
                 resolut aftalte han med kontorchef V. Mogensen på kommunekontoret,  at Karl K.
                 Nielsen her kunne få en meget bedre bolig end i det lille hus ved Bybrøndstræde i
                 Kr. Værløse.
                   Karl K. Nielsen blev glad for at få lov til at flytte ind på Mosegården, der lå så
                 nær hans kære museum, så det blev kun en formsag, at få flytningen aftalt.

                   Som det måske huskes af de fleste af vore medlemmer, fremkom der en præmieret
                 byplan over arealet fra Højeloftsgård,  Langkjærgård  og Mosegården, hvor et frem-
                 tidigt museum tænktes anlagt ude ved Nørreskov med tilkørsel fra den nuværende
                 vej, Skovlinien. Alt var nydeligt tegnet og dimensioneret;  men det skal siges, at pla-
                 nen ikke tiltalte Historisk Forenings bestyrelse, der ikke kunne tænke sig museet anlagt
                 i en udkant af byen.
                   Da man ikke på dette tidspunkt kunne vide noget om, hvornår dette projekt kunne
                 komme til udførelse, og ønsket om at skaffe bedre og større lokaler for de historiske
                 samlinger og hjemmeværnet stadig var latent, afsendtes den 14. januar 1962 følgende
                 brev til sognerådet, underskrevet af vor formand og bankassistent Chr. Hammershøi
                 i hans egenskab af chef for det lokale hjemmeværn:


                     Til sognerådet.

                   Efter afslutning af byplankonkurrencen  vedrørende  bebyggelsen af kommunens
                 områder i Lille Værløse, herunder oprettelsen af et egnsmuseum, tillader vi os at med-
                 dele det ærede sogneråd, at Historisk Forening for Værløse Kommune samt det sted-
                 lige hjemmeværn efter forhandling er blevet enige om at fremsætte følgende forslag:

                   I)  Mosegårdens stuehus og alle udlænger under stråtag indrettes som egnsmuseum
                      for de nuværende og fremtidige historiske samlinger.


                   2) Gårdens kostald anvendes til depot- og mødelokaler for hjemmeværnet  samt til
                      toilet- og garderoberum  fælles med egnsmuseet.

                 22
   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29