Page 23 - Årsskrift 1970 fra Historisk Forening Værløse
P. 23
Til sognerådet.
For et par år siden havde Historisk Forening for Værløse Kommune et møde med
sognerådets Byplanudvalg angående udbygningen af Lille Værløse Bymidte.
Vi følte dengang, at der blev åbnet en mulighed for, at en del af byen kunne blive
skånet for planlægningen.
Vi mener at have hørt, at der, hvor Langkjærgård ligger, skal der eventuelt bygges
kirke, og at der omkring stedet skal være et kirkegårdsanlæg, og at Skovgårdsalles for-
længelse vil tangere dette.
Her er det, at vi kunne ønske en fredning af Mosegården, gdr. Poul Petersens ejen-
dom, som er solgt til kommunen. Det er en gård, som fra sin plads lidt længere inde ved
bymidten efter den store ildebrand i 1794 blev flyttet ud, hvor den nu ligger, og de
tre længer: Stuehuset, port- og lobygning ligger, som da de blev bygget, sikkert i 1795.
Vi kunne fra Historisk Forenings side netop ønske denne ejendom fredet, fordi vi
her ville have en glimrende plads til vor egns historiske samlinger, som i flere år har
lidt af mangel på plads.
I længerne kunne vi få installeret vore gamle landbrugsredskaber og værksteds-
inventar ; på gårdspladsen kunne vi opstille vore møllestene, smedestene samt en
bronzealdergrav fra Kirke Værløse. I stuehuset vore samlinger af oldsager, geologiske
og zoologiske ting samt interiører med gamle møbler, tekstiler m. m.
I øjeblikket har vi mange ting, som står ude hos private givere. Karl K. Nielsen i
Kirke Værløse har fyldt sit hjem med mange gamle Værløse-ting. I en lade, "Bark-
huset" i Nørreskov, har vi vore vogne, kaner, landbrugsredskaber og mere robuste
småmøbler og værktøj. Vi har i den senere tid fået lov af fhv. gdr. Poul Petersen,
Mosegården, til i et par år at opbevare nogle ting i hans kostald, og vi har allerede
begyndt at fylde stærkt ind der.
Også vore bogsamlinger, fotosamlinger, kortsamlinger, udgravningsberetninger, af-
skrivninger af kirkebøger og folketællingslister samt optegnelser af etnologisk art fyl-
der stærkt op, og vi ser gerne dette materiale fremlagt for museumsbesøgende og sko-
lernes elever i større omgivelser, end hvor vi nu har til huse i den gamle skolestue i
Lille Værløse.
Vi vil gerne have en forhandling med sognerådet, så snart det kunne være belejligt,
for at drøfte de fremtidige muligheder for vore historiske samlinger, som efter vort
skøn fortjener den bedst mulige plads i fredede omgivelser.
Jens Kobberøe Skov, kasserer. Harald Nielsson.
E. Buchwald. Karl K. Nielsen, fmd. Harald Graaskov.
Niels Nielsen. Peter Olsen. A.Ougaard.
2. februar 1961 modtog vi følgende svar på vor anmodning:
Ved skrivelse af januar 1961 rejser foreningen spørgsmålet om en fredning af Mose-
gårdens bygninger, idet foreningen er af den opfattelse, at der her vil være plads til
de lokale historiske samlinger.
21