Page 11 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse

Da vandledningen var gravet gennem trappen, betød det, at vi, først da foråret
1961 kom, kunne begynde at blotlægge hele kælderen.
Omkring maj måned 1961 var vi nået så langt, at gulvet var blotlagt, og væggene
stod rene på de tre sider. På den fjerde side, den imod lejren (nord), manglede
væggen, og det skyldes efter fhv. gårdejer Fynsk's udsagn, at de dengang, da de
fyldte den rørlagte å og byggede Søndre vagt, tog jord til fyld fra nordsiden af bak-
ken. Samme mand fortalte mig, at der andetsteds lidt østligere også forekom en del
store sten, uden at han dog kunne sige, om det var en kælder.
Gulvet viste sig at være brolagt med kampesten af den størrelse, man almindeligvis
har brugt til gårdspladsbrolægning. Gulvet var ikke brolagt helt ud til væggene, men
der manglede ved alle sider undtagen ud for trappen ca. 60-80 cm. Her var der
almindelig jord eller lergulv, og sandsynligvis har der her stået borde eller hylder til
mælkefade eller sulekar. Måske har der oprindelig været lergulv over hele kælderen,
men så har man haft søle at gå i dernede i det fugtige rum og har så brolagt i midten
og ud for trappen. I brolægningen sporedes en fint lagt rendesten, der førte mod
kælderens lavestliggende sted i nordvest. Hvis der her har været en samlebrønd
eller en rørledning, er denne forsvundet, da man hentede jord til opfyldning under
vagthuset.
Under rensningen af gulvet fremkom der stolpehuller ved kældernedgangen, som
viste, hvor dørkarmene havde været, og det kunne konstateres, at brostenene var lagt
i et lag skarpt grus. Nedgangen var iøvrigt lagt som trapper af meget store flade
sten, som gik ind under hinanden og således har afgivet en holdbar kældertrappe.
Et stolpehul blev målt 12X 12 cm og en hel munkesten beliggende i gulvbrolæg-
ningen blev målt 14X 27 X 8 cm. Der blev iøvrigt fundet mange store munkestens-
brokker og rester af teglsten med firkantet nakke og med munk foroven på enkelte,
og i et brand lag på ca. 30 cm i bunden af kælderen kunne man spore rester af halm,
som nok stammer fra taget. Husene har næppe været bygget af sten og tækket med
tegl. Fund af brændt lerklining med aftryk af rafter og grene tyder på, at huset har
været med lerklinede vægge.
Stuehuset har haft kælderen i nord og har haft sydgående retning, hvilket viste
sig ved anlæg af et par prøvegravninger ovenfor kælderen.
Den 29. og 30. april havde vi fået lov til at fotografere udgravningen, og dette
arbejde udførtes af disponent Poul Fieh, København, samt fru overlærer Tove Si-
monsen, Bagsværd. Medhjælpere ved arbejdet har foruden ovennævnte været papir-
arbejder Torkild Jørgensen og frue, Syvstjernen, bankassistent Hammershøi, Syv-
stjernen, hr. og fru kriminalbetjent Toldbod, Herlev, fru skoleinspektør Mortensen,
Bagsværd, lektor P. Chr. Nielsen og frue, Hørsholm, hr. og fru Graaskov, Bagsværd,
nogle elever fra aftenhøjskolehold i Herlev samt skoleeleverne Ole Rye Nielsen, Bag-
sværd, og Marianne Rasmussen, Søborg.
Opmålingen er foretaget af tømrer Henrik Jørgensen, Syvstjernen.
De fundne ting er alle blevet samlede hos Jørgensen, Syvstjernen, der har stillet
kælderrum til rådighed.
I maj måned meddelte jeg Nationalmuseet og Frilandsmuseet ved Lyngby, at vi
havde et kælderrum fra 1500-tallet, og de sendte efter telefonisk aftale assistent

9