Page 6 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse
P. 6

Sognerådet har i sommer udskrevet en arkitektkonkurrence  om byplanlægning af
                  Mosegårdens, Langkærgårds og Højeloftsgårdens jorder, og der indkom 19 forslag. De
                  fleste af disse lader Mosegården indgå i planen som museum; dog ikke vinderplanen,
                  der placerer museet ude ved Nørreskov, omgivet af et grønt område på flere hektar,
                  i form af en firelænget gård med annex.
                    Flere af vore medlemmer er i årets løb afgået ved døden, deriblandt fhv. seminarie-
                  lærer Chr. Hauch, Jonstrup, som har været medarbejder ved vort årsskrift ved flere
                  lejligheder.
                    Vi har i årets løb fået ikke så få gaver, og det kniber stadig mere og mere med plads
                  til tingene. Vi må håbe på, at vi snart får noget mere husrum. Hvis Mosegården efter
                  planen bliver egnsmuseum, vil vi være dækket ind. Det forudsættes dog, at vi får alle
                  fire længer.
                    - - - Tilsidst en tak til alle, der hjalp til ved vort arbejde. Vi har fået gjort meget
                  foto- og tegnearbejde, meget gravearbejde og meget arkivarbejde. En tak til sogne-
                  rådet for forståelse af vore ønsker.






                                       Det ældste ]onstrup


                                              Af  ]. P. Jørgensen.
                    Det nordøstlige Sjælland var i Oldtiden og Middelalderen dækket af mægtige Aa-
                  og Sødrag, af hvilke det største strakte sig fra Værebro ved Isefjord til Knardrup Sø
                  og Søndersøen, og hvis Afløb var Væraaen, den nuværende Værebro Aa. De nævnte
                  Søer, og navnlig Søndersø, var i ældre tider af betydelig Størrelse, og de store Eng-
                  og Mosedrag langs Søbredderne mod Vest og Syd, saavelsom de store Mosestræknin-
                  ger inde i Skovene, er gammel Søbund. Ved Væraadalens vidtstrakte Vanddrag laa
                  i Middelalderen  flere Ridderborge, saaledes Vigsø Slot ved Løye Sø, Ridder Jon
                  Littles Borg Rompe (det nuværende Edelgave ), Ridderborgen Ledøje, Sune Ebbe-
                  sens Borg Knardrup  (det senere Kloster), og endelig Ridderborgen Jonstrup.
                    Ridderborgen Jonstrup er vistnok grundlagt af Ridder Jon Raymoth, der levede
                  i Valdemarstiden  og besad Jordegods i Lille Værløse. Syd for Søndersøen har han
                  da bygget sin Ridderborg og herunder henlagt Agerland, der var indvundet ved Ryd-
                  ning af Skov, og Borgen har da efter sin Grundlægger faaet Navnet Jonstrup. Hans
                  Søn, Ridder Jon Jonsen, afstod ved Mageskifte  8/11 1248 sit Gods i Lille Værløse
                  for andet Gods, deriblandt en Gaard i Frue Sogn i København  1. - - Senere ejedes
                  Godset i Lille Værløse af Ridder Bo Falke af Valløe, der spillede en fremtrædende
                  Rolle under Valdemar Atterdag. 1360 overdrog Bo Falke alt sit Gods i Lille Vær-
                  løse - herunder Jonstrup - til Bisp Henrich i Roskilde, 2 og paa Fortegnelsen over
                  Roskilde Bispestols Jordegods fra ca. 1370 findes da ogsaa opført Jonsthorp 3. De
                  Mænd - som oftest adelige - der senere boede paa Jonstrup, var Bispens Befalings-
                  mænd eller Lensmænd.

                  4
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11