Page 3 - Furesøen. En ny dannelsesmodel

Glacialtektonisk dannelse

Svendsen (2010) kædede dannelsen af Farumsandet og Furesøen sammen, hvor Furesøen udgjorde
en del af et tunneldalssystem, hvor søen var eroderet af jøkelløb. Det eroderende smeltevand
aflejrede siden sandet, Farumsandet, foran en gletsjerport (Fig 8).
Svendsen og Boldreel (2011) viste detaljer fra bunden af søen, der påviste tilstedeværelsen af
deformerede smeltevandsaflejringer (ås eller fladbakke), samt indikationer på, at siderne i søen er
forkastningsbetinget.

Den foreslåede dannelsesmodel implicerer en erosionsfase i forbindelse med Østjyllands- gletsjeren
(det næstsidste is-fremstød) og dennes tunneldale (se afsnit om Farum sandet). Derefter blev det
eroderede hul fyldt med dødis. Til sidst flød Bælthavsgletsjeren over dødishullet og aflejrede en till-
horisont samt smeltevands aflejringer (en till horisont er en is-aflejret dannelse, der består af en
blanding af ler, sand og grus, tidligere også kaldet moræne, se også Svendsen 2011).

Da isen smeltede i postglacialtid, gled overfladen ned i hullet.

Farum Sandet
Beskrivelse

I den nordlige del af Furesø Kommune og i Allerød Kommune består de glaciale sedimenter af
smeltevandssand og grus på op til 50 m’s tykkelse. De hviler for det meste direkte på den
prækvartære kalk, stedvis en stenet horisont, men af og til også på en tynd till-horisont, der ligger
lige ovenpå kalken (Fig 3).