Page 2 - Furesøen. En ny dannelsesmodel

Carlsberg forkastningen og forkastningerne ved Roskilde er parallelle til ”Den Fennoskandiske
Randzone”, der udgør grænsen mellem det Danske Basin og det Skandinaviske Grundfjeldsskjold
(Fig 2). Førstnævnte indeholder en tyk pakke af sedimenter fra de sidste 600 millioner år, mens
grundfjeldet består af metamorfe bjergarter (granit og gnejser), der er langt ældre. I virkeligheden er
randzonen en gammel pladetektoniskgrænse, og udgør i dag en transpressional forkastning.

Carlsberg forkastningen er også en transpressional, sideværts, forkastning.

Fig 2-Simplificeret tektonisk kort over Danmark

Mølleåen slår et sving mod nord, ved Lyngby, og drejer igen mod øst, 3 km nord på ved Ørholmvej
(Fig 2). Dette "drej" er fortolket, som om den kvartære dal er styret af en forkastningszone, i den
underliggende kalk. Marcussen og Østergaard (2003 og 2011) kalder sådan en dal en zigzagdal.
Svaghedszonerne i forbindelse med Carlsberg forkastningens forlængelse kan have styret positionen
af Furesøen. Observationerne i bunden af Furesøen peger på en postglacial forkastningsaktivitet
(Fig 7).

For at Furesøen skulle være dannet ved regional tektonisk aktivitet ville det involvere at
forkastningen havde bevæget sig 2 km sideværts efter isens afsmeltning for at danne det hul som
søen ligger i. Det er der umiddelbart ikke belæg for. Ingen tvivl om at kalkoverfladen er påvirket af
frakturer fra Carlsberg forkastningen, som kan have haft stor indflydelse på smeltevandets
bevægelser og derfor også dannelsen af søen.