Page 72 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 23 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:14:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

mere uigennemtrængelige og uvejsomme end
nogensinde før. Her voksede kun nye træer op,
når de gamle kæmper faldt.
DenførstejægerkulturiAtlantisktidkaldes
Kongemosekulturen, den varede omkring
1000 år. I denne periode fandt de store over-
svømmelser sted. I løbet af 100 år kunne havet
stige flere meter. Kystbopladserne blev til sta-
dighed oversvømmet og måtte flytte ind på
land. En ældre jæger kunne sejle i sin stamme-
båd henover gamle bopladsområder og se re-
ster af beboelser fra sin barndom. Der er ikke
mange spor fra Kongemosefolkets jagtekspe-
ditioner på vores egn, kun et par typiske pile-
spidser er fundet.
I ertebølleperioden fra omkring 5.000 f.v.t.
begyndte havstigningen at stabilisere sig, og
landets kystlinjer blev samtidigt mere statio-
nære. Det blev hermed muligt at have mere
fastliggende og større bopladser. Basisbo-
pladserne lå ved de bedste fiskevande, og her
byggede ertebøllefolket permanente og om-
fattende fiskesystemer. Ertebøllekulturen,
som efterfølger Kongemosekulturen, blev den
sidste jæger- og fiskerkultur før bondesten-
alderen.
Figur 20. Fiskespyd eller fiskelystre fra Værebro Å nær På Furesøegnen finder vi sporene fra erte-
Knardrup, 1 ⁄2 størrelse, Furesø Museer. Foto: NBT. bølletidens jægere på strejftog og jagtekspe-
ditioner.TurentilFuresøegnengikgennemden
De store jagt- og fiskeområder skrumpede dra- tætte urskov ad kendte vandløb i deres lange
stisk ind, og i stedet måtte man lære at udnytte og lette stammebåde fra bopladserne ved ky-
de nye og rige muligheder for jagt og fiskeri, sterne. Stammebådene var så lette, at jægerne
der åbnede sig i kystskovene og i de mange kunne bære båden fra et vandsystem til et an-
nyefjordområderogåbnefarvandemellemha- det. I de tågefyldte og fugtige vintre var ursko-
vets utallige øer. Stadigvæk kunne man tage ven mørk og dyster. Først og fremmest finder vi
på jagtekspeditioner i storskovene, og op- kulturens typiske pilespidser, den karakteri-
holdesigveddestoresøeromsommeren,men stiske tværpil, som jægerne har mistet under
havet blev det store resurseområde, og den opholdet på deres raste- eller lejrpladser (figur
nye jæger- og fiskekultur blev kystbunden. Kli- 26). Man besøgte de samme pladser år for år.
maetvarvarmtogfugtigt,ogskoveneændrede Da vandstanden i middelalderen eller senere
langsomt karakter. Alle pionertræerne for- er hævet i vore søer, ligger de fleste lejrpladser
svandt, og skyggetræerne som fx linden blev i dag sandsynligvis et stykke ude i søerne på
det almindeligste træ og kom til at dominere søernes bund. Jægerne er formentlig kommet
den fugtige og mørke urskov. Skovene blev fra enten Øresundsregionen eller fra Roskilde-

72