Page 69 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 20 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 13:41:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 17. Nogle spydspidser fra Sørisgård ved Jørlunde, Brommekultur, privateje.
Spidserne er fundet ved en passage mellem to vådområder, hvor dyrene kunne passere. Her lå jægerne på lur og her
slagtedes de nedlagte dyr. Foto: NBT.

bedre jorder, mens fyrretræet voksede på tørre mod regn og blæst, og opbygget af et lerlag
og mere magre steder. Skoven blev tættere og dækket med sand.
mere og mere ufremkommelig, men stadig De mange fund af fiskespyd, (figur 20) på
med åbne strækninger, som blandt andet egnen fortæller, at man kom for at fiske, men
flokke af urokser holdt fri for tilgroning. I de også for at jage fugle i rørskoven og ikke
lavvandede søer og sumpe byggede bæverne mindst for at nedlægge skovens storvildt. Det
dæmninger, og gjorde skovene endnu mere mest eftertragtede af de store byttedyr var ur-
sumpede og ufremkommelige. oksen. Fund af urokseknogler i egnens moser
Jægernekomtilområdetomforåret,måske (figur 21), samt redskaber fremstillet af urok-
i stammebåde ad vandvejene. Man færdedes i sens knogler (figur 19) viser, at uroksen var al-
små familiegrupper på 6 til 8 personer. Ved sø- mindelig her, og at jægerne havde succes med
bredden i nærheden af et godt fiskevand og på at nedlægge de store dyr. For jægerne betød en
søens bred byggede man en hytte. Afhængig nedlagt uroksetyr, der kunne være op til 2 m
af familiestørrelsen var hytternes grundareal høje ved skulderpartiet, en stor gevinst med
2
mellem 20 og 30 m , og døråbningen vendte mange hundrede kg kød. I tilgift fik man store
altid ud mod søen. Gulvet bestod af store bark- mængder af råmaterialer til redskaber (figur
flager, der var lagt på et lag af stager og grene. 22). Især mellemfods- og mellemhåndsknog-
Ildstedet lå indendørs og således beskyttet lerne, ribbenene, skulderbladene og spolebe-

69