Page 95 - Ubudne gæster
P. 95

ham. Der kan nemlig være dage imellem, der er brug for en lillebil (…) Men har
            man tid, er ”Mads” dog også til rådighed. 66
               Lise får i 1944 elevplads i Baltica i Bredgade i København. Hun skal med
            Slangeruptoget fra Værløse kl. 7.21 for at nå derind kl. 9.00. Der kører kun tog én
            gang i timen, og det tager 55 minutter at komme fra Værløse til Lygten, hvor tog­
            turen slutter. Så skal hun med sporvogn fra Nørrebro til Kgs. Nytorv. Hun får fri kl.
            17.00, og så går turen den anden vej. (…) De sidste krigsår og længe efter er det
            umuligt at købe dæk og slanger til cyklen, så Lise må gå hele vejen fra Jonstrup
            Vang til Værløse Station – tit i høje snedriver. Toget er ikke opvarmet, så de fryser
            alle bravt. Det sker desværre, at et tog bliver aflyst, for tørvene, man fyrer med, er
            brændt til slagger; så skal der renses ud og fyres op igen, indtil der kommer damp
            nok til, at toget kan køre.” 67

            Luksusvarer og erstatninger

            Den hjemmelavede tobak
            Gunhilds far ryger pibe. I den hjemmelavede tobak skal man bruge sveske sovs.
                                                                                  68
            Aases og Lynges fædre laver tobak af kirsebærblade, som bliver lagt i lag med
            solbærsyltetøj og tørret i ovnen i store kagedåser, hvad der absolut ikke er popu­
            lært hos pigernes mødre.  Men Ole Jacobsens far dyrker tobaksplanter i haven,
                                   69
            som fx Virginia­ og Brasiltobak. 70
               Kaj Øgaard Sørensen skriver den 9. marts 1995 om en sag for vagtværnet: En
            lokal borger har i tide og utide beklaget sig over, at det er så svært at få dækket
            sit behov for tobakker, skrå og deslige. Selvom man har 7­8 købmænd, er det alle
            steder svært at få dækket selv et beskåret behov. MEN da vagtværnet kommer for
            at optage rapport over, hvad han har mistet, er man nærmest rystet. For her er der
            virkelig forsvundet et større lager af tobaksvarer, snus og skrå. 71
               Der er jo rationering på mange varer, og kan man ikke selv bruge dem, kan de
            bruges som betalingsmidler. Det gør Karl K. Nielsen, også kendt som Karl Kul-
            svier, der er interesseret i at få fat i oldsager: En mand har i mosen fundet en fin
            flintøkse, og Karl Kulsvier byder ham 10 kr. for den. Han står nede i tørvedyndet
            og ser meget lidende ud og siger: ”Nej, jeg vil ikke have de 10 kr., men hvis du kan
            skaffe mig en æske snus, er øksen din.” Heldigvis har Karl Kulsvier i sin mappe
            3 æsker snus, og han får dem alle. (De koster 35 øre stykket). Karl Kulsvier har
            spa ret 8,95 kr., og manden er mere end tilfreds. 72



                                                                                  93
   90   91   92   93   94   95   96   97   98   99   100