Page 205 - Ubudne gæster

ind i maskingeværerne, der var rettet mod os. ”Næ, dr. Larsen er ikke hjem me – ”.
Vores barnepige gik ind i konsultationsstuen og ringede til Lyngby, og jeg gik
ovenpå og så på min lille bror John, der sad og legede. Han var dengang lidt over
1 ½ år. ”Han er så lille, og nu skal han nok også dø”, tænkte jeg.
Fra min mor ved jeg, hvad der siden skete. Da far fik besked om frihedskæm­
per nes besøg, tog han ned på politistationen i Lyngby og fremstillede sig. Der var
imidlertid ikke meget at sige, ud over at han havde været medlem af DNSAP, som
var et lovligt registreret parti. Så mine forældre kørte hjem. 13
Poul Hansen, ”Hønen” som han kaldtes, var blandt de frihedskæmpere, der
skulle hente dr. Larsen d. 5. maj. Ruds mor var til stede og formanede dem: ”Nu
er I gode ved ham!” – ”Det skal vi nok, Carla,” sagde ”Hønen”. 14
Anni husker, at en nabo blev sendt til afhøring – helt ubegrundet. Men en over-
gang havde han arbejdet for tyskerne. 15

LilleVærløse

Kaj Øgaard Sørensen har fortalt: Efter besættelsen blev der på kommunekon to ret
spurgt efter arkivet, for at man kunne få fat i ”de forkerte”. Hvilket formentlig
skyldtes, at man ville have adresser på navne eller omvendt. På kommunen var
der to arkiver, det gældende og et forældet, og der var en vagtmand, som Spange
bad om at gå ned og hente det gamle arkiv. Arkivet var forældet. Spange var åben­
bart ikke interesseret i at medvirke til at udlevere nogle af sognets beboere til en
måske ret tilfældig domfældelse. Hvad enten det var frihedskæmpere eller dem,
der havde samarbejdet med tyskerne, der havde gjort noget, der kunne være straf­
bart. 16
Kurt husker, at hans bror, Frede Baden, deltog i afhentningen af folk: Efter
krigens afslutning deltog Frede i ”oprydningen”, dvs. at få fat i de folk, som hav­
de samarbejdet med tyskerne, men det var vist ikke særlig mange her i Værløse,
hvor de fleste havde opført sig stille og roligt og mest passet sig selv. 17
Edith Jensen fortæller: Jeg ved ikke så meget om, hvem der var med i fri heds­
kampen, men der var nogen, der først blev frihedskæmpere efter d. 5. maj, og det
er jo ikke rigtigt noget at prale af. Jeg kan godt huske, at der var nogle af de
18
gamle værløsere, der havde været lidt for flinke over for de tyske soldater, så de
blev hentet til afhøring. Jeg syntes nu det var lidt synd. Det havde ikke været nød­
vendigt at ligefrem spytte på dem, men sådan var det nu.” 19

203