Page 204 - Ubudne gæster

Hareskoven

Modstandsfolkene Johannes Dindler Rasmussen og Mogens Brandt har for talt, at
de hurtigt gik i aktion med at internere folk, og at de havde politibetjent God ske
med, så det gik rigtigt til. De havde en liste over alle dem, der skulle af hen tes.
Nog le blev taget på et lidt spinkelt grundlag, men de blev jo også senere givet fri
(…) Og da skete også det, at når vi havde interneret nogle mennesker, så blev de
hurtigt transporteret op på Skansegården, (…) hvor der var dommerkontor og alle
ting, så det gik helt perfekt til. 9
Lis fra Hareskoven husker tydeligt den dag: Da krigen sluttede, var mod stands­
folkene rundt at hente nazister. Det var i Skyums lastvogn. Min bror Kaj var med
– han var kun 10 år, men var altid hos Skyum. De hentede en person og hans kone,
men konen ville have sit klaver med, så til sidst måtte de slæbe klaveret op på
lastvognen. Og så hentede de en anden person og nogle andre. Og de blev alle
kørt ned på Gasværket. Jeg kan huske, de stod med armene i vejret, og
modstandsman den havde et gevær i ryggen på en af personerne. 10
De omkringboende var vidner til denne ekstraordinære begivenhed, og flere
samledes efterhånden ved Gasværket, hvor lastbilerne tømtes inden næste tur.
Inde på Gasværket var lagt halm på gulvet, hvor de internerede skulle være – det
kunne man se igennem en stor rude, har Hillevi Rafn fortalt. Udenfor kunne byens
beboe re så følge med i, hvem der var blevet hentet. 11
Drengen Rud glemmer heller ikke denne dag: 5. maj kom sønnen, min lege­
kam merat, over og spurgte, om han måtte være hos os. Frihedskæmperne, blandt
andet min onkel Valdemar, kørte rundt i byen med lastbiler og hentede nazister,
som interneredes på Gasværket, hvor de havde udnævnt revisor Resendahl til
dom mer. Man hentede også nogle af de flygtninge, der boede i Hareskov, en
ældre mand blev hentet flere gange. Ham så jeg, da de kørte forbi vort hus, han
stod græ dende på ladet, der var åbenbart flere ukoordinerede grupper, der hen­
tede mis tænkte. 12
Byens læge, dr. Larsen, som havde meldt sig ind i DNSAP, skulle også hen tes.
Men da han ikke var hjemme, fik hans datter en chokerende oplevelse:
Tidligt om morgenen den 5. maj kom frihedskæmperne for at hente far. Han var
imidlertid ikke hjemme, for mine forældre var dagen før taget til den årlige fami ­
liefødselsdag hos nevøen i Lyngby, og de havde overnattet der. Derfor var det mig,
som den gang var 6 år, og vores 11­årige barnepige, der åbnede døren – og så lige

202