Page 138 - Ubudne gæster
P. 138
Om tirsdagen fik Birthes familie lidt nyt om tilstanden fra morbroderen, som
sammen med sin kone havde holdt en uges ferie hos familien i Værløse:
4. Juli (Tirsdag): I Dag tog Morbroder Emil ind til København for at komme
paa Arbejde. Han tog med Toget kl. 8 ½. Han kørte herud paa Cykle. Han sagde
at Tyskerne endnu laa paa Vagt ved Vejene som førte ud fra København. Tilføjet
ved samme dato: Om Aftenen var vi ude ved Banen og se Cykleløb ”Sognet rundt”
og Tov trækning. Jørn Jensen blev nr. 1 paa 33 Min.
Idrætsforeningens arrangementer overskyggede nu og i de følgende dage helt,
hvad der foregik i København, selv 9. juli, hvor Birthe dog havde fundet plads til
dagens vigtigste begivenhed: Spærretiden i København er ophævet for i Dag. For
Birthe selv var det vigtigste formentlig, at hun vandt en bog ved dagens lokale
sportsstævne: ”Stendyssens Hemmelighed”.
Under undtagelsestilstanden var over 100 mennesker blevet dræbt af besæt-
telsesmagten og dens håndlangere i Schalburgkorpset. En af dem, der var nødt til at
tage til København, var Gunhilds far: Min far havde som førstemester tre vandvær
ker under sig. Han skulle hver den første i måneden hente lønninger til personalet
– de skulle afhentes på Axeltorv i København. Han tog sin cykel og kom via Balle rup
– Skovlunde og nogle kolonihaver ind i
byen – hentede pengene og kom samme
vej ud igen. Jeg husker, hvor bange min
mor var, indtil han var hjemme igen. 3
Endnu alvorligere begivenheder var
på vej, men Birthe nød sin sommerferie
med bærplukning, idræt og badning –
som så mange andre:
6. August (Søndag): Om Formiddagen
var Børge med Familien Jepsen fra Høj
loftegaard i Fribad. Om Eftermiddagen
var Børge og jeg i Furesøbad. Folk laa
forfærdelig tæt paa Græsset. Vejret var
meget fint. Solskin og en skyfri Himmel.
Furesøbad var dengang et attraktivt badested.
Furesø Arkiver.
136