Page 137 - Ubudne gæster
P. 137

og Hr. Nydahl. Paa Vej Hjem fra Skole plukkede vi Anemoner. Jeg havde Guld­
            stjerner med til Botanik.
               Men pigesjov var der også plads til, og telefonen – som ikke alle havde – gav
            helt nye muligheder for fødselsdagsunderholdning:
               D. 24. Maj (Onsdag): Lis’ Fødselsdag. Hele Klassens Piger (undtagen Lene og
            Lise) var med. Vi havde Modvind derud. Vi kastede med Pile efter en Skydeski ve,

            naar vi ramte den fik vi Præmie (en Lakridspibe). Agnete ringede til flere ukend te
            Personer og sagde at hun hed Lise og skulde finde sin Fader o.s.v. Det var meget
            sjovt. Vi kunde næsten ikke lade være at grine, naar hun talte i Telefonen.
               Men ude i det danske samfund var det blodig alvor for mange, antallet af sabo-
            tageaktioner var blevet kraftigt forøget, og likvideringen af Kaj Munk i januar
            1944 havde gjort dybt indtryk på befolkningen, men åbenbart ikke nået til Birthes
            dagbogssider. Frihedsbevægelsens likvidering af stikkere og de efterfølgende ty-
            ske  clearingmord  betød,  at  der  efterhånden  herskede  krigslignende  tilstande  i
            Køben havn  og  andre  større  byer.  Da  tyskerne  i  slutningen  af  juni  indførte  et
            udgangs for bud mellem kl. 20 og 5, førte det til, at arbejderne på B & W nedlagde
            arbejdet kl. 12 med den begrundelse, at de måtte have tid til at dyrke deres køk-
            kenhaver pga. knapheden på fødevarer. Birthes kommentar den dag var:
               26. Juni (Mandag): I Dag er der Spærretid i Storkøbenhavn fra Kl. 20­5. Vær­
            løse er dog ikke med. Jeg var i Vandet for første Gang, vi gaar i Vandet i Furesøen
            og Anna, Birthe og jeg følges ad vi gaar derned paa knap ½ Time. Vi gaar kl. 1 og
            er hjemme kl. 5.
               Mens strejkerne bredte sig i København, havde Birthe og veninderne travlt med
            at bade, spille håndbold og spise is, så travlt, at der gik 3 dage, hvor hun ikke skrev
            dagbog. Der var ganske fredeligt i Værløse, men her var man udmærket klar over,
            at den af tyskerne erklærede undtagelsestilstand ikke var til at spøge med.
                Søn dag d. 2. juli skrev Birthe blandt andet: Vi skulde have været til Bryllup hos
            Karl Johan i København, men vi turde ikke rejse derind. Der gik kun et Tog i Dag
            (i Formiddags) og det kom kun til Vangede. At gå glip af et bryllup måtte note res
            i dagbogen.
               Børge i Hareskovby havde lagt mærke til noget usædvanligt:
               Slangerupbanens ledelse kørte i øvrigt mange togstammer til Hareskov station
            i de dage, hvor de da under trækronerne langs skinnerne var kørt i en ”naturens
            remi se”, så længe togkørslen var indstillet. 2



                                                                                135
   132   133   134   135   136   137   138   139   140   141   142