Page 119 - Ubudne gæster

sabo tage på låse og elektriske installationer. Mine kammerater søgte nu stillinger
over hele landet, og en del blev optaget i lokale modstandsgrupper efter kontakt
fra cen tralt placerede kammerater i min klasse. To blev ansat på Bagsværd Kost-
skole og optaget i en lokal modstandsgruppe der. Man var meget forsigtige med at
optage nye medlemmer i modstandsgrupper i efteråret 44, og undertiden lykkedes
det ikke at skabe den fornødne kontakt. Jeg blev ansat som løs vikar i København
og læste sam tidigt til student. Trods flere forsøg lykkedes det ikke at få den nød-
vendige kontakt.
Men Gestapos* store razzia i det nordsjællandske område i 1944 nåede også at
ramme Jonstrupgruppen, hvoraf nogle havde tilsluttet sig en gruppe i Ballerup.
Tre seminarieelever blev arresteret og måtte først til Vestre fængsel og siden til
Frøslevlejren. En af dem har fortalt om dette, og efter hans opfattelse var der ingen
tvivl om, at deltagelse i frihedskampen efterlod varige indtryk:

Ved Razziaen i Ballerup Novbr. 44 maatte tre Seminarieelever ”nyde Bi l let ten”
og gøre Turen Vestre­Frøslev som ”Tremmekaniner”. Det blev til et halvt Aar som
Gæster i ”Grødslottet”, en mærkelig Pension for vordende Lærere i Folkeskolen.

Vel var vi ikke i Fængsel i egentlig Forstand, men mær keligt nok overtog vi en stor
Del af de rigtige Gæ sters Jargon. Naa, vi var jo ogsaa i et og alt undergivet
samme Vil kaar som disse – med et ikke uvæsentligt Tillæg.
Denne anonyme person fortæller om hjemkomsten og stiller så spørgs målet:

Men var vi stadig de samme som før Modstandskamp og Fæng selsophold? – Jeg
tror det ikke, og desværre var Naalen svinget til den for kerte Side. Meget godt
oplevede man, mange opløftende Sce ner var man vid ne til; men ogsaa meget ondt,
som satte varige Spor i Sindet, maatte man igen nem. Det var ganske vist kun Ve­
stre Fængsel og Frøslevlejren, vi fre kven terede; men Aanden var ikke til at tage
Fejl af, selv om den kun aaben barede sig en miniature. Denne Aand maatte man
sætte sig imod, man maat te gøre sig haard – og opdagede saa, da man kom hjem
og genoptog Fre dens Arbejde, at det haarde hav de sat sig fast i Sindet. Maatte
Livets, Fre dens Skønhed drive den ne Haardhed bort, ogsaa for dem, som oplevede
det værste.
Een af de tre. 11

Poul Erik Jacobsen beskriver desuden en modtagelse af en våbensending fra
England, hvor han også giver udtryk for skismaet mellem den officielle danske

117