Page 34 - Otto fra Historisk Forening Værløse
P. 34
Esther passer selv dyrene: - om jeg så har
lungebetændelse og 40 i feber. Det er jo mit liv.
Både morgen og aften har jeg hvert dyr i hånden
mindst én gang – ellers bliver de ikke tamme.
Mad til dyrene er et projekt i sig selv:
Silkeaberne lever f. eks. af melorme, vindruer,
rejer og elmebark. Hver fredag slæber jeg 30-40
pund foder hjem fra byen. Kødet får jeg sendt,
og så er der for resten mange venlige
grosserere, der nu og da kommer herud med en
kasse røget sild, en kasse bananer eller nogle
tomater, der er blevet lidt for modne… fortæller
Esther. De dyreste pensionærer i Noahs ark er
de flyvende hunde. De spiser med hovedet
nedad hver 30 bananer om dagen.
Der er nok for Esther at tage fat på: Foderet skal
købes og tilberedes, dyrene skal fodres, og de
skal kæles med, burene skal renses, og der skal
samles gåseklatter op fra græsplænen. Men
Esther elsker det store arbejde med dyrene. Når
dagen er slut, lukkes dyrene ind i en stor stue.
Her må de ikke forstyrres: De skal også have en Esther holdt meget af alle sine forskellige dyr.
slags privatliv. siger Esther. Foto: Furesø Arkiver.
32
