Page 30 - Otto fra Historisk Forening Værløse

Og Esther fortsætter: Som otte-årig fik jeg mit
første dyr, en lille italiensk dværghøne. En mand Her bor de tossede
ville sælge mig den for en krone, og de penge
fik jeg snart skaffet. Min onkel fra Amerika Men Flittige hænders interviewer understregede,
havde lige foræret mig et par rulleskøjter – at Esther Bentzen ikke var spor tosset.
dengang så stor en sjældenhed, at tilskuere stod
tæt på fortovet, når jeg løb. Jeg lejede skøjterne På et skilt indenfor i haven stod der:
ud til 10 øre i timen, og så var den klaret. Senere
fik jeg andre dyr, men min far var meget imod Det er det herligste tidsfordriv at
det, så jeg gemte mine hvide mus og marsvin agte på dyrenes færden og liv
oppe på loftet.
For på græsplænen i forhaven vrimlede det med
Som voksen arbejdede Esther i 12 år hos Jens børn og dyr, da bladets medarbejdere ankom.
Locher på teaterbladet, ”Masken”, men foræld- De mødte Esther og flere dyr i baghaven.
rene blev syge og gamle, og Esther kon- I Noahs Ark var der åbent hver torsdag, lørdag

centrerede sig nu i en 8-årig periode om at passe og søndag fra klokken 10 til 17 fra det tidlige
dem. Esther siger. Jeg levede næsten inde- forår til hen i december. Så myldrede det ind
spærret. Efter at forældrene døde i midten af med skoleklasser og børnehaver og private.
1940-erne, stod hun overfor nye udfordringer: Esther tog dyrene ud af burene, så børnene
Jeg stod helt alene og syntes ikke, jeg havde kunne røre de dyr, der ikke var farlige. Her
noget at leve for. Men så brød min kærlighed til kommer mange polioramte, der jo ikke kan have
dyr ud ”i lys lue”, jeg købte huset her og så stor fornøjelse af at besøge Zoologisk Have,
grundlagde Noahs Ark. sagde Esther. Og blinde mennesker – de får et
På porten ind til huset, Noahs Ark i Hareskovby dyr i skødet, og det er vidunderligt at se dem føle
stod: på det og lægge det mod kinden. Alle elskede at

28