Page 7 - Kampen om Søndersø
P. 7

ikke  ville  spire.  Mens  det  landbrugs- har en stighøjde på op til syv meter over
          mæssige  udbytte  således  viste  sig vandspejlet.
          sparsomt, blev de blotlagte søbredder og
          det tørlagte bundområde et eldorado for P. A. Heiberg havde formøblet hele sin
          botanikere, idet sjældne og hidtil ukendte kones  betydelige  arveformue  på  sin
          planter  væltede  frem.  Heiberg,  som  jo van(d)vittige idé, da han i starten af 1870
          selv var botaniker, benyttede lejligheden stoppede  sine  dampmaskiners  håbløse
          til at studere den nye flora, men det var vandkamp.
          først og fremmest den botanisk interes-
          serede lærer på det nærliggende Jonstrup Vand til tørstende københavnere
          Seminarium, Hans Mortensen, der gik i For at undgå økonomisk ruin tilbød den
          gang med at beskrive de mange arter. Han uheldige søejer Københavns Vandforsy-
          undrede  sig  i  første  omgang  over  de ning at købe søen for 90.000 rigsdaler.
          mange fremmede planter, men fik forkla- Den  voksende  hovedstad,  som  tørstede
          ringen, da Heiberg oplyste, at frøene var efter  vand,  havde  ellers  haft  den  langt
          importeret  fra  Holland,  Tyskland  og større, og landets dybeste, sø, Furesøen i
          England,  hvorfor  de  kunne  indeholde kikkerten. Men Københavns vise mænd
          fremmede ukrudtsfrø.                    kunne  godt  se,  at  der  var  potentiale  i
                                                  Søndersø,  og  da  byen  efter  hårde  for-
          Mortensen  beskrev  i  øvrigt  ikke  kun handlinger  fik  prisen  presset  ned  på
          vegetationen. I Botanisk Tidsskrift 1867- 40.000 rigsdaler, slog de til og overtog
          69 skriver han fx … Søens Bredder ere søen i 1871.
          mod Øst, Syd og Vest flade, men langs-
          med  Nordbredden  hæver  sig  en  høj Det krævede sin mand – eller rettere sit
          kratbevoxen  Skrænt,  ved  hvis  fod  en vand  –  at  skulle  forsyne  den  stærkt
          Mængde smaa Kildevæld bryde frem og voksende  hovedstads  indbyggere  med
          afsætte endeel Kalktuf, der nu ved Søens brugsvand, men Søndersø var leverings-
          Udtørring kommer mere tilsyne. Om et dygtig. Modsat den tidligere ejer, havde
          andet sted i søen skriver han, at der … Københavns Vandforsyning mere held i
          springer et rigtflydende Kildevæld frem, ”vandsprøjten”,  idet  udvindingskapaci-
          hvis Vand er saa jernholdigt, at det har teten endda viste sig at være langt større,
          en blækagtig Smag og allerede har farvet end først antaget. Det var ikke for ingen-
          hele  den  nærmeste  Omgivelse…  Noget ting,  at  søen  havde  vist  sig  umulig  at
          derfra  er  et  andet  Væld,  der  har  afsat tømme, og københavnerne kom således
          rigelig Mængde Kalktuf…                 ikke til at fortryde satsningen på den langt
                                                  mindre Søndersø.
          Dermed gav seminarielæreren forklarin-
          gen på, hvorfor søen var umulig at tøm- Vandforsyningens  første  dampdrevne
          me. Fra de mange kildevæld på bunden pumpeværk opførtes ved Ballerupvej, øst
          af søen fossede vandet nemlig op lige så for Søndersø, og blev sat i drift i 1875.
          hurtigt, som vandet blev pumpet væk. Det Herfra  kunne  der  dagligt  pumpes  godt
          er siden fastslået, at vandet, der presses 6000 kubikmeter vand fra Søndersø op til
          op fra rige vandårer i undergrundens kalk, et  reservoir  på  en  bakke  i  Hareskoven,


                                                 7
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12