Page 6 - Kampen om Søndersø
P. 6
Søndersøområdet i 1867. Kortet viser de udtørrede områder. Den nærmeste gård
til venstre for søen er Hjortøgaard.
den langt større Furesø bortforpagtedes gravet kanal. Hovedmanden bag projek-
for blot 40 rigsdaler. tet, botanikeren P. A. Heiberg, havde
tidligere haft held med at tømme andre
Forgæves kamp mod kilderne søer, men her skulle den entreprenante
Efter skov- og landbrugsreformerne i naturvidenskabsmand møde sit ”bane-
slutningen af 1700-tallet overgik søen til vand”.
privat ejendom, og i 1865 begyndte et
konsortium at tømme søen med henblik Det lykkedes at sænke vandspejlet cirka
på at omdanne den til agerland; i første to meter, hvilket tørlagde omkring 50
række til brug for høslæt, dvs. til dyrkning tønder land, svarende til knap en sjettedel
af græs, der skulle høstes til vinterfoder af søens daværende areal. Det var primært
for husdyr. Det skete ud fra tidens devise, områder i den sydlige lave del af søen,
efter tabet af Sønderjylland i 1864, at der blev tørlagt. Men der var lang vej til
hvad udad tabes skal indad vindes. en tømning af søen, der nogle steder var
omkring otte meter dyb.
Tømningsarbejdet foregik ved hjælp af et I forsommeren 1866 forsøgte Heiberg at
dampdrevet anlæg, som dag og nat så græs på 12 tønder land af de indvundne
pumpede vand over i Tibberup (Værebro) områder. Det slog delvist fejl, idet frøene
Å, som blev ført uden om søen via en på store dele af den dyndede jordbund
6