Page 6 - Kampen om Søndersø
P. 6

Søndersøområdet i 1867. Kortet viser de udtørrede områder. Den nærmeste gård
          til venstre for søen er Hjortøgaard.


          den langt større Furesø bortforpagtedes  gravet kanal. Hovedmanden bag projek-
          for blot 40 rigsdaler.                  tet,  botanikeren  P.  A.  Heiberg,  havde
                                                  tidligere haft held med at tømme andre
          Forgæves kamp mod kilderne              søer,  men  her  skulle  den  entreprenante
          Efter  skov-  og  landbrugsreformerne  i  naturvidenskabsmand  møde  sit  ”bane-
          slutningen af 1700-tallet overgik søen til  vand”.
          privat  ejendom,  og  i  1865  begyndte  et
          konsortium at tømme søen med henblik    Det lykkedes at sænke vandspejlet cirka
          på at omdanne den til agerland; i første  to  meter,  hvilket  tørlagde  omkring  50
          række til brug for høslæt, dvs. til dyrkning  tønder land, svarende til knap en sjettedel
          af græs, der skulle høstes til vinterfoder  af søens daværende areal. Det var primært
          for husdyr. Det skete ud fra tidens devise,  områder i den sydlige lave del af søen,
          efter  tabet  af  Sønderjylland  i  1864,  at  der blev tørlagt. Men der var lang vej til
          hvad udad tabes skal indad vindes.      en tømning af søen, der nogle steder var
                                                  omkring otte meter dyb.
          Tømningsarbejdet foregik ved hjælp af et  I forsommeren 1866 forsøgte Heiberg at
          dampdrevet  anlæg,  som  dag  og  nat   så græs på 12 tønder land af de indvundne
          pumpede vand over i Tibberup (Værebro)  områder. Det slog delvist fejl, idet frøene
          Å,  som  blev  ført  uden  om  søen  via  en  på  store  dele  af  den  dyndede  jordbund


                                                 6
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11