Page 19 - Bavnen 4/2024 fra Historisk Forening Værløse
P. 19

BAVNEN                                                             19


                           Farvel til en spillemand
                                                             Ole B. Kristensen
                                               Foreningens mangeårige med-
                                               lem, Ulrick Moos, sov stille ind
                                               den 9. juli 2024 i en alder af 83
                                               år.
                                               I Værløseegnens Historiske
                                               Forening kendte vi først og
                                               fremmest Ulrick som en dygtig
                                               spillemand. Den tidligere top-
                                               embedsmand var en lun og fol-
                                               kelig musiker, som år efter år
                                               stillede op sammen med Vær-
                                               løse Folkemusikanter ved for-
                                               eningens grundlovsmøder og

                                  Privat foto  andre lejligheder. Med violinen
                                               under hagen og stråhatten på
        hovedet var det oftest Ulrick, som her stod i spidsen for musikanterne
        med præsentationer af de festlige musiknumre.


        Senest kunne vi opleve Ulrick ved foreningens grundlovsarrangement
        den 5. juni i år, hvor han endnu en gang var med til at give os en fin
        dag, krydret med dejlig musik. Som noget særligt i år havde han og de
        øvrige musikanter med kort varsel indstuderet musikken til den nye
        grundlovssang. Uden deres pædagogiske gennemspilning og musik-
        ledsagelse var afsyngningen med den ikke helt nemme melodi næppe
        gået så godt.


        Ulrick Moos var en ildsjæl, som engagerede sig på mange områder i det
        lokale liv. I de senere mange år markerede han sig ikke mindst i arbej-
        det for Naturstøttepunkt Hjortøgaard, hvis initiativrige og visionære for-
        mand han var. I VHF nød vi godt af denne egenskab, da han sammen
        med sin kone Hanne engagerede sig i samarbejdet om at tilrettelægge og
        fejre markeringen af forfatteren Knud Hjortøs 150-års-dag i 2019.


        Vi skylder Ulrick en varm tak for både musik og samarbejde.
   14   15   16   17   18   19   20