Page 14 - Bavnen 4/2024 fra Historisk Forening Værløse
P. 14
14 BAVNEN
En stor tak til Detektorgruppens mangeårige
leder, Freddy Arntsen
Niels Bødker Thomsen
Freddy Arntsen takker af som følge af
voksende arbejdspres i hans virksom-
hed og overdrager formandspladsen til
Stig Lundbo Andersen, et mangeårrigt
medlem af Detektorgruppen. Freddy
fortsætter som medlem af gruppen.
I 2011, efter at Furesø Arkæologi-
gruppe i 2010 begyndte med detek-
torarkæologi, blev Freddy leder af
Detektorgruppen, som i den forbin-
delse blev etableret. Freddy var al-
lerede dengang en meget erfaren og
kendt detektorarkæolog. Således
begyndte et nyt kapitel i Furesøeg-
nens arkæologiske historie. Freddy
Foto: Niels B. Thomsen.
blev gruppens læremester og oprettede
Arkæologi- og detektorgruppens selvstændige hjemmeside, FuArk.(red:
nu på hjemmesiden under Furesø Arkæologi- og Detektorgruppe).
I det følgende vil jeg nævne et udvalg af Detektorgruppens mange akti-
viteter. Detektorgruppen har undersøgt alle arkæologisk interessante
områder på egnen, for eksempel området ved Svenske Vold, markerne
langs Vandskelsvejen og festpladsen ved Ønskebøgen. Det er blevet til
mange betydningsfulde fund som guld fra germansk jernalder, sølv-
mønter fra vikingetiden og fund fra området omkring Borupgård. Flere
af fundene har Freddy beskrevet i Bavnen. Samtidig har detektorgrup-
pen for Museum Nordsjælland deltaget i utallige og omfattende detek-
torundersøgelser i forbindelse med museets arkæologiske udgravninger.
Foreningen giver hermed en velfortjent tak til Freddy for hans store ind-
sats!