Page 7 - Bavnen 3/2024 fra Historisk Forening Værløse
P. 7
BAVNEN 7
Efterårstur til Æbelholt Kloster
søndag den 15. september
Mødetid og -sted: P-pladsen ved Mosegaarden senest kl. 12.45, hvor-
fra vi organiserer samkørsel. Vi opfordrer til, at bilkørende medlemmer
tager ekstra passagerer uden egen kørsel med. Ved tilmelding skal der
gives besked om man har brug for kørsel eller man har ledige pladser.
Vi kører til Æbelholt Kloster, Æbelholt 4, 3400 Hillerød, hvor vi går
samlet ind til rundvisning kl. 13.30. Kaffe og vand kan købes, men må
også medbringes.
Tilmelding: Da deltagerantallet er begrænset bedes man give besked til
Tove Jensen på SMS, tlf. 30501172 eller mail tove@myrun.dk senest
10. september.
Om Æbelholt Klosterruin
Det blev opført omkring 1175 af
augustinermunke, og det store
anlæg blev nedrevet i 1561. De
talrige skeletfund er medicinsk-
arkæologisk udforsket af prof.
Vilh. Møller-Christensen, og en
sygdom, som ses på halshvirv-
lerne hedder nu morbus Æbelholt
på grund af denne type forskning.
Klostret i Æbelholt blev Nordens
største Augustinerkloster, og folk
valfartede hertil. Munkene, kaldt
sortebrødrene, havde forstand på
Foto: Gurli Thuneby.
lægekunst og medicin, og på nog-
le skeletter kan ses kirurgisk be-
handling som fx trepanation. Andre skeletter har spor efter spedalskhed
og andre lidelser. Klostret havde en urtehave med de middelalderlige
lægeplanter, som stadig kan ses.
Ved Reformationen overgik alt kirkegods til kronen, som lod Æbelholt
Kloster nedrive i 1561, - og brugte mange af stenene til Frederiksborg
Slot.