Page 5 - Bavnen 3/2024 fra Historisk Forening Værløse
P. 5

BAVNEN                                                             5































                             Kolonihaveidyl. Foto: Privat.

            Her sidder de gamle i solen og blunder. Her sværmer de unge.
            Men de midaldrende holder hele showet i gang. De graver og sår.
            De planter og fælder. De bygger og maler. Græsslåmaskinen klaprer i
            takt til transistorens sang.
            Et åndehul. Et udflugtssted.
            Her leves og nydes i nuet.
            Her hades der intenst og bæres langvarigt nag.
            Med ti meter til nabo ved alle alt om alle.
            Men her er også hjælpsomhed. Der lånes værktøj og sukker.
            Der gives en hånd, når det gælder. Der snakkes over hække og gives
            gode dyrkningsråd.
            Man besøger, og man tager mod besøg.
            Også på en anden måde et miniaturesamfund. Her er love og bestem-
            melser.
            Her er demokrati.
            Det er vigtigt, når så mange skal være sammen på så lille et område.
            Der holdes møder, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.
            I dag er der et vigtigt møde. Kaldt sammen i kolonihaven her ved som-
            mertid, hvor man kan regne med, at mange er i haverne alligevel. Mø-
            det holdes dog først ved solnedgang: arbejdsdagen skal ikke spildes.
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10