Page 9 - Bavnen 2023/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 9

BAVNEN                                                             9





                        Mindeord om Frida Jarner




        Frida Jarner gik bort første
        januar efter nogen tids sva-
        gelighed,  hun  blev  95  år
        gammel. Allerede under be-
        sættelsen  blev  Frida  grebet
        af  de  fund,  som  Karl  K.
        Nielsen  kom  og  viste  frem
        på Paradisgården. Så natur-
        ligt nok var Frida blandt de
        første medlemmer, da Histo-
        risk  Forening  for  Værløse
        Kommune blev stiftet. Frida
        var,  sammen  med  søsteren
        Inge,  en  af  de  utrættelige
        støtter, og hun var blandt de
        personer, der brugte et halvt års søndage på at registrere 843 genstande,
        inden det første museums åbning.
        Både på museum og arkiv deltog Frida trofast i arbejdet, og når der var
        arrangementer  for  børn,  som  fx  presning  af  æbler  til  most,  var  Frida
        selvskreven, for hun havde som lærer et godt tag på børn. Det var også
        naturligt for hende at tage vagter på museet, hvor hun kunne berige såvel
        gæster som medvagter med sin store viden om udstillingen.
        Da Værløse Museum holdt 50-års jubilæum i 2003, var Frida én af de
        blot fire, der på det tidspunkt havde været med fra begyndelsen, og som
        modtog en ”fortjenstmedalje”, nemlig en smuk historisk sølvbroche.
        Frida trådte også beredvilligt til, hvis der var brug for en artikel om ”gamle
        dage” til Bavnen og Witherløse – eller brug for baggrundsviden til fx
        besættelsesbogen ”Ubudne gæster” eller om det gamle landsbysamfund
        helt generelt. Hun havde et stille væsen, men var en guldgrube af viden.
        Æret være hendes minde.
                                                                Gurli Thuneby
   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14