Page 8 - Bavnen 2023/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 8
8 BAVNEN
Foredrag efter generalforsamlingen 22. April
på Syvstjerneskolen
Livsbilleder
Leonora Christinas liv fortalt gennem portrætter fra hendes
samtid
I foredraget fortæller historikeren Thomas Lyngby, der er forskningschef
på Frederiksborgmuseet, om Christian IV’s datter Leonora Christina. Han
tager udgangspunkt i de portrætter, der blev malet af hende, mens hun
levede fra 1621 til 1698.
Maleriet er fra Frederiksbogmuseets samling
Portrætterne af Leonora Christina spejler stadierne i hendes dramatiske
liv. De er udført af nogle af Nordeuropas mest fremtrædende billed-
kunstnere, og vi kan følge Leonora Christina lige fra barndommen og
ungdommen til ambassaderejser i Europa med ægtefællen Corfitz Ulfeldt,
mens han endnu var i den danske konges tjeneste - og videre til Stockholm,
hvor han landsforræderisk forsøgte at ophidse svenskerne til krig mod
Danmark. Endelig er der et selvportræt, som Leonora Christina har udført
sent i livet.