Page 21 - Bavnen 2021/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 21

BAVNEN                                                                                           21


                                                              svampe tog vi hjem til os på Højdevej
                                                              for at stege, brase og koge dagens høst.

                                                              Gode minder!
                                                              Efterhånden  havde  vi  fået  så  megen

                                                              erfaring,  at  vi  mente,  at  vi  kunne
                                                              forsøge  at  samle  svampe  uden

                                                              eksperterne. Vi gik i skoven med frisk

                                                              mod.  En  dag  havde  vi  fundet  en
                                                              lavning med en masse sprøde og friske

                                                              svampe. Hatten var lysegrå, det var en
                                                              tragthat,  og  denne  -  mente  vi  med

                                                              svampebøgers hjælp - var spiselig. Vi
                                                              samlede en hel kurv fuld og drog glade

            hjem. For en sikkerheds skyld ringede vi til eksperterne, inden vi spiste.

            De vurderede, at det måtte være tågetragthat: ”I kan sikkert spise den uden
            problemer, men der er risiko for, at I får en allergisk reaktion næste gang.”

            Nej tak! Spildte forhåbninger og arbejde.



            En tur vi aldrig glemmer, det var, da vi 4 voksne og to børn på vej hjem

            fra en lampetur gik ad Skovlystvej, og en bil kom imod os. Den havde
            fart  på,  og  i  et  sving  mistede  føreren  herredømmet  over  bilen.  Den

            rutchede rundt lige foran os. Vi reagerede alle instinktivt. Vi sprang ind
            i skovbunden, men Wagn, min mand,

            havde åndsnærværelse nok til at kaste

            hele  klapvognen  ind  i  skovbunden
            med  et  barn  der  sad  i,  før  han  selv

            sprang. Og tænk! Der skete ingenting
            med nogen af os.

            Kun det sidste minde har været skræk-
            indjagende,  men  i  øvrigt  er  vores

            meget  positive  minder  med  svam-

            peture  og  skovture  ikke  anderledes
            end,  at  de  kunne  opleves  i  dag.  Vi

            samler  fortsat  svampe  og  hyld  og
            nødder  m.m.  Som  vore  forfædre

            gjorde det.
   16   17   18   19   20   21   22   23   24