Page 14 - Bavnen 2021/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 14
14 BAVNEN
Nedsmeltning
Ismejeriets ”nedsmeltning” er desværre ikke et særsyn. Butiksdøden
rammer for tiden mange special- og småbutikker. Det ses ikke mindst på
Værløse Bymidte, hvor en del butikslokaler står tomme eller er omdannet
til pizzariaer o.lign. Specialbutikkerne er trængt af de større butikscentre
samt den øgede nethandel, og man kan frygte, at coronalukningerne
yderligere har accelereret denne udvikling. I Ismejeriets tilfælde kunne
denne butik paradoksalt nok måske have holdt skindet på næsen pga.
nethandelen, dvs. med sin pakkeudlevering. Hvis den altså havde fået lov.
Nu må vi – og Slagter Lindhardt – døje med det daglige pakke- og
varebilskaos, som er blevet koncentreret ved loppeshoppen på Bymidten!
Ismejeribegrebet er for længst blevet historie – nu er Værløses Ismejeriet
det også. Måske var det den sidste butik i landet, som bar det
hæderkronede navn med reference til det oprindelige begreb? I de senere
år er der dukket små flødeisproducenter op, som også kalder sig ismejerier
– men det er jo noget helt andet.
Fik du Witherløse og Bavnen?
Og fik du betalt kontingent?
Vi beklager meget, at vi i år ikke har kunnet tage imod kontingentind-
betaling – det ville vi meget gerne have gjort.
For nogle har det derfor været mere vanskeligt og kan være gået i
glemmebogen.
Hvis du mangler at få det gjort, er der følgende måder:
1 Brug MobilePay 6058 3636, angiv medlemsnummer og navn.
2 Brug Netbank, angiv medlemsnummer, navn og samlet beløb.
3 Brug indbetalingskortet i banken. NB! Der pålægges gebyr.
Hvis du allerede har betalt, så glem venligst denne påmindelse.