Page 5 - Bavnen 2019/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 5

BAVNEN                                                              5


                       Fra bowlerhat til cykelhjelm
                                                        Af Morten Mortensen


        Prøv at se nærmere på dette fotografi på postkortet fra Værløse Kro i
        1910. Det er ganske vist slidt af tidens tand, men man kan se, at der til
        venstre sidder et par noble herrer med bowlerhatte, som får sig nogle
        gode øl. Til højre står tre cykler (jernheste!) samme sted, hvor de rigtige
        heste  normalt  bliver  tøjret.  Fotografiet  er  taget  på  et  tidspunkt,  hvor
        cykelsporten og friluftslivet vandt frem - især i København. Cykelture til
        de  naturskønne  egne  omkring  København  var  populære,  og  her  var
        Værløse og dens kro et yndet mål for de motionslystne københavnere.
        I  dag  er  det  mountainbiken,  man  tager,  når  man  skal  en  tur  til  de
        naturskønne steder i Værløse. Skulle man en sommerdag komme forbi
        Bryggeri Skovlyst i Lille Hareskov, kan det være, at man undrer sig over
        de  mange  mountainbikes,  der  holder  parkeret  udenfor.  Og  går  man
        indenfor  for  at  få  sig  en  velfortjent  forfriskning,  mødes  man  af  et
        farvestrålende  skue:  Modne  mænd  og  kvinder  skruet  ned  i  stramme
        cykeloutfits i alle regnbuens farver, der får sig en dejlig tår over tørsten.
        Cykelsport og kolde øl hører åbenbart sammen på disse kanter. Måske er
        det en tradition, som går helt tilbage til cyklismens spæde begyndelse i
        Værløse?

























                   Et gammelt postkort med billede af Værløse Kro.
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10