Page 3 - Bavnen 2019/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 3
BAVNEN 3
Generalforsamlingen 2019
Formanden, Anne-Marie Bach, omtalte i sin beretning såvel jubilæumsåret
som fremtidsplanerne til de 107 fremmødte medlemmer.
Foreningens 70-årsdag blev bl.a. fejret med endnu en bogudgivelse, Otto
og andre af Værløseegnens landsbyoriginaler.
Jubilæet tiltrak rigtigt mange, og dagen bød på sang, musik og noget til
ganen, men også salg af Folkeaktier til fordel for Alugod-projektet, og
den arkæologisk udstilling Fund & Fortid, som stadig kan ses. Karl K.
Nielsens mindetavle på Mosegaarden og hans gravsten på Kirke Værløse
Kirkegård fik en tiltrængt fornyelse.
Alugodkvindens ansigtsrekonstruktion er et prestigefyldt projekt, som vil
vise, at vor egns lokalhistorie er unik, og som vil skabe interesse om
arkæologien og lokalhistorien.
Et spændende foredrag af Niels Bødker Thomsen om Alugodkraniets fund,
historien bag Alugod og om projektets forløb med Alugod-kvindens
ansigtsrekonstruktion samt de fremtidige aktiviteter som en fast udstilling
på Mosegaarden, evt. muligheder for film eller teater om Alugod.
Foto: Per Lotz.