Page 16 - Bavnen 2019/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 16
16 BAVNEN
Historier på museet fortalt af medlemmer fra
Fortællergruppen
Fortællinger søndage kl. 14 på Mosegaarden, Skovgårds Allé 37,
Værløse. Fortællingerne varer normalt en halv time:
�� Den 27. januar om Gadekærshuset og husets beboere.
Gadekærshuset, der lå på Bymidten, er genopført ved
Mosegaarden, og udgravninger af husets gulv fortæller om
brande og om livet i huset. Morten Mortensen
�� Den 17. februar om nips og snurrepiberier. På 1. sal på
Mosegaarden er der meget nips, det meste går man forbi, men
mange ting har en spændende historie. Thorvaldsen eller
diverse rædsler såvel som skønne ting bliver præsenteret. For
hvad er smukt eller grimt? Det er ikke altid, gæsterne lægger
mærke til, hvad dette eller hint er: For eksempel billedet af
rationeringsmærker, de fine kunstbroderier, figurerne
udskåret af Karl Nielsen af moseeg og meget andet. Conny
Lausten
�� Den 24. marts om drabet på 5 frihedskæmpere. Natten
mellem den 14. og 15. april 1945 blev tre frihedskæmpere
dræbt i Nørreskoven og to i Ravnsholtskov af ”Lille Jørgens
bande” som var håndlangere for den tyske besættelsesmagt. I
de to skove er der rejst mindesten. John Mynderup
�� Den 19. maj om brandsprøjten på Mosegaarden. I gammel
tid med de mange stråtækte og tætliggende huse var brande et
hyppigt fænomen, hvor flere huse ofte antændte hinanden.
For eksempel i Lille Værløse kender vi til flere brande, hvor
store dele af landsbyen nedbrændte. Tove Jensen