Page 13 - Bavnen 2019/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 13
BAVNEN 13
Aftenvandring omkring bronzealderhøjen Ryethøj
Værløseegnens Historiske Forening inviterer onsdag den 20. marts
2019 til en aftenvandring i området omkring bronzealderhøjen
Ryethøj.
Foto: Niels B: Thomsen.
Ryethøj.
Deltagerne mødes kl. 18.30 lige der, hvor Ryethøjvej står vinkelret på
Olaf Becks Alle.
Vi går langs golfbanen og ind i Præsteskoven. Undervejs hører vi om
gårdene og om nogle af de mennesker, der har levet i området.
Vi oplever stedets skønne natur, oldtidsvejene og dysserne. Vi får nogle
historier om en af egnens stærke kvinder, Sofie Fiskebæk, og besøger den
mægtige bronzealderhøj Ryethøj, hvorfra der er en imponerende udsigt
til Roskilde Domkirke.
På vejen hjem stopper vi op ved den rekonstruerede bronzealderhøj
Maglehøj.
Hvis man kommer i bil, kan man parkere i græsrabatten på Olaf Becks
Alle. Husk lommelygter og evt. drikkelse til eget forbrug. Det er gratis at
deltage. Man skal ikke melde sig til på forhånd. Turen forventes at tage
to timer.
Turleder er John Mynderup fra Historisk Forenings fortællergruppe.