Page 18 - Bavnen 2017/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 18
18 BAVNEN
Mindeord om Sigurd Gudiksen
Foreningens meget aktive medlem, Sigurd Gudiksen, gik bort 22. februar
2017, 87 år gammel. Han var med egne ord ”plovstudent” fra Jonstrup Stats-
seminarium, hvor han tog sin læreruddannelse.
I 1954 blev han tilknyttet det grønlandske skolevæsen og var med til at præge
det, fx ved udformningen af en ny grønlandsk skoleordning. Hans oplevelser
i Grønland fandt udtryk i en række børnebøger, bl.a. “I kamp med isen” og
læsebogsserien Kamik-bøgerne fra 1960’erne.
Han var 1982-95 sognepræst ved Margret-
hekirken i Valby og har som pensionist været
en efterspurgt foredragsholder og formidler
i både højskole-, kirkelige og lokalhistori-
ske kredse. Som lokalhistorisk forsker og
forfatter har han bidraget med artikler om
bl.a. præstegårdsliv og kendte personlighe-
der, der blev uddannet på Jonstrup Statsse-
minarium.
Fra 2002 har hans værdiorienterede skole-
syn og skolehistoriske viden været af stor
betydning for Jonstrupsamlingen, som på
dette tidspunkt flyttede fra Lyngby tilbage
til Værløse og blev indrettet i det gamle
Jonstrup Statsseminariums ærværdige øvel-
sesskolebygning. Jonstrupsamlingen blev hans hjertebarn, og han blev nøg-
lefiguren for den lille gruppe frivillige, som sikrer samlingens tilgængelighed
for offentligheden. Her nåede han at formidle sin viden om dansk skole og
læreruddannelse til mange besøgende.
Hans positive menneskesyn, hans stadige bestræbelser for at finde konstrukti-
ve løsninger og hans eminente formidlingsevne var smittende: Han mestrede
det levende ord og forstod at få folk til at lytte, når han fortalte løs uden manu-
skript og uden at tabe den røde tråd.
Sigurd Gudiksen vil blive husket og savnet!
Signe Holm-Larsen og Gurli Thuneby