Page 15 - Bavnen 2017/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 15
BAVNEN 15
Grundlovsarrangement på Mosegaarden med musik og
grundlovstale af journalist, forfatter og debattør,
Rushy Rashid Højbjerg om
”At udvandre og indvandre”
Mandag den 5. juni 2017, kl. 13.00-1600
Program
Kl. 13.10 Formanden, Anne-Marie Bach, byder velkommen og introdu-
cerer dagens taler.
Kl. 13.15 Fællessang.
Kl. 13.20 Grundlovstale ved Rushy Rashid Højbjerg.
Rushy Rashid er journalist og radiovært på Rushys Roulette på Radio24syv.
Rushy er desuden kendt i den brede offentlighed som debattør og forfatter til
trilogien: “Et løft af sløret”, “Bag sløret” og “Du lovede, vi skulle hjem...”.
Rushy er født i Pakistan, men hun har boet i Danmark, siden hun var 9 år
gammel. Via sit forfatterskab og sin journalistik har hun aldrig været bange
for at stille sig i krydsfeltet og tage debatten der, hvor brudfladerne mødes.
I sin grundlovstale vil Rushy fortælle om de danske værdier, hun har fået via
den danske folkeskole, hvorfor 100-året for stemmeretten har en særlig plads
i hendes hjerte, og hvad hun har lært af de danske kvinders og mænds kamp
for ligestilling. Vi skal også høre om hendes forhold til det danske demokrati,
om vores frihedsrettigheder, og om hvordan vi navigerer i en verden, hvor der
konstant stilles krav om særhensyn?
Værløse Folkemusikanter vil spille de gode gamle numre, og vi håber, at
mange vil nyde det sociale samvær i Mosegaardens lille frilandsmuseum bag
hovedbygningen.
I pauserne kan man nyde kolde fadøl, vin, vand, kaffe og kage.