Page 19 - Bavnen 2017/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 19
BAVNEN 19
Mindeord om Torben Hurvig
Kort før jul afgik Torben Hurvig ved døden.
Torben Hurvig var i årene 1996 – 2004 formand
for Historisk Forening for Værløse Kommune,
som vores forening hed indtil 2007. Dengang
havde formanden det øverste ansvar for det stats-
anerkendte museum, Mosegaarden samt det lo-
kalhistoriske arkiv. Der var således tale om både
personale- og økonomiansvar, men også at mu-
seet levede op til de forskningskrav, som stats-
anerkendelsen var betinget af.
Med Torben Hurvigs store indsigt i økonomi og ledelse var foreningen i
trygge hænder, og foreningen fik hårdt brug for alle skyts, da der skete en
del i det kulturelle landskab i Danmark i den periode.
En revision af Museumsloven betød også et nyt grundlag for museet,
hvor hovedvægten blev flyttet til de sidste 350 års lokalhistorie, hvor
arkæologien blev overladt til amtsarkæologerne. Men forinden var Tor-
ben Hurvig med sit engagement med til at kæmpe for at bevare museets
statsanerkendelse mht. arkæologi og fik i den forbindelse bl.a. foretræde
for Folketingets Kulturudvalg på Christiansborg.
At der nogle år senere kom en kommunalreform, der betød et endeligt
farvel til foreningens museums- og arkivdrift, kunne ingen gætte.
Torben Hurvig havde ansvaret i et af foreningens mest begivenhedsrige
år (1998), hvor foreningens 50-års jubilæum fandt sted. Det var samme
år som Værløses 750-års jubilæum, hvor regentparret bl.a. besøgte muse-
et, Mosegaarden, hvor det store festlige middelaldermarked blev afholdt.
Igen i 2003 var der i Torben Hurvigs formandstid endnu en fest – nemlig
50 året for det første museum i byens gamle skole, som blev fejret ved en
reception på Mosegaarden med rigtigt mange gæster.
Af de mere lokale aktiviteter kan nævnes, at Torben også var med, da et
museum for Kajs Avis kunne realiseres. Det blev bygget af den davæ-
rende ”Gadekærsgruppe” og opført på Mosegaarden.
Æret være hans minde. Anne-Marie Bach