Page 18 - Bavnen 2017/1 Værløseegnens Historiske Forening

18 BAVNEN

og var meget kortklippet, som de lonen for en ussel løn, han kunne
dengang blev i fængslerne, og det bare gå ind og passe sit, så skulle
var jo ikke almindeligt dengang hun nok tage ansvaret for, hvad
at se nogen med kortklippet hår hun foretog sig, - så luskede han
– hun hed Ingeborg – og var et brummende af sted, alle var ban-
pragtfuldt menneske. Hun havde ge for Ingeborgs tunge, for hun
bare den fejl, at hun ikke kunne lagde ikke fingrene imellem, når
lade være med at stjæle, det var hun udtalte sig.
synd, for hun havde selv en lille Men en dag måtte Ingeborg alli-
pige på 8 år, som var på en in- gevel forlade os, hun var klepto-
stitution, hvor Ingeborg besøgte man desværre, der forsvandt for
hende. meget af bestik og andre ting på
Denne Ingeborg kom til at betyde Pavillonen, hun kunne få fat i, og
meget for os tre børn, vi elskede alt fandt politiet på hendes værel-
hende simpelthen, for hun sørge- se, og så måtte Ingeborg give op
de for, at vi fik noget at spise (hun og følge med dem.
hentede maden ovre i køkkenet Den dag græd både min mor og
i Pavillonen), hvad hun jo ikke vi tre børn, da vi vinkede farvel
havde tilladelse til, men det gene- til hende.
rede ikke Ingeborg. En dag kom Jeg glemmer hende aldrig.
overtjeneren og så, at vi tre børn
sad ude i vores lysthus og spiste Oplysningerne om Hans Jensen
hakkebøffer og spurgte, hvor vi Brandt og Hareskovpavillonen er
havde fået dem fra. Vi måtte er- gengivet fra Årsskrift, udgivet af
kende, at Ingeborg havde givet os Historisk Forening for Værløse
dem. Så kaldte han på hende og Kommune, 1990.
var rasende over, at hun havde til-
ladt sig at give os mad fra køkke-
net - men det kom han ikke langt
med overfor Ingeborg. Hun gav
igen af samme skuffe og spurgte
ham, om det var meningen at Fru
Petersens børn skulle sulte, fordi
de brugte vores mor til at arbejde
hele dagen oppe i Hareskovpavil-