Page 17 - Bavnen 2016/4 Værløseegnens Historiske Forening

BAVNEN 17

vi løb rundt i stuerne og sang ”Nu
er det jul igen” eller dansede om
træet og sang alle julesangene på
den rigtige melodi. Min mor spil-
lede meget klaver, og min morfar
spillede violin. Der kom også en
nisse med stor sæk og det hele. Jeg
vidste ikke, hvem det var. Jeg var
bange jo. Jeg tror det var naboen.
Han boede lige nede ad stien, så lå
det der. Mormor og konen, Karen
byttede avis hver dag. Kl. 12 skulle
vi ud i stalden. Mine bedsteforældre
sagde, at kl. 12 julenat så snakke-
de dyrene. Vi syntes, det var noget
mærkeligt noget, skulle de begynde
at tale? De talte ikke, men det var
sådan en tradition, de havde.” Ruths mormor Margrethe Andersen.
Privat foto
Første eller anden juledag var hele gård – der hvor storken var hvert år
familien igen samlet til stor julefro- – havde de 10 børn. Min far syntes,
kost på Klostergården: ” Vi spiste, det var så synd, at de var så mange
og en kusine - tror jeg det var – hun børn, og der skulle ske noget mere
fik en gave hvert år, og ved du hvad for dem. Far lavede en slags nisse-
det var? Det var en grisehale med hytte i et hjørne af vores stue med
en stor rød sløjfe på. Vi morede en stor nisse, som mor havde lavet.
os,” siger Ruth og griner: ”Det var Den sad på en stol med poser med
sådan en tradition. Hun kunne godt godter. Nabobørnene blev bedt over
lide at gnave sådan noget. Ellers en af juledagene. De glædede sig
var det fest ligesom juleaften med meget og kom alle sammen i mange
kaffe, juletræ og dans og sange år. De fik småkager og æbleskiver,
mens mor og morfar spillede.” og vi dansede om juletræet”.
Julen var ikke slut endnu. Ruth for- De gamle i Værløse havde deres
tæller om flere anledninger til at egen julefest husker Ruth: ”Når
feste: ”På nabogården, Fredholm- vi tænker tilbage til nytår, der var