Page 6 - Bavnen 2014/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 6
6 BAVNEN
Juletravlhed i Lions Club Værløse
Ved Annette Winkel
Lions Club Værløse er en humanitær organisation. Klubben blev stiftet i 1965.
Klubpræsidenten, Kim Mortensen udtrykker det således: ”Vi hjælper folk,
der har et behov, og som er i nød, og hvor vi kan gøre en forskel. Vi hjælper
fx svagtstillede og ældre. Det er en glæde at se deres taknemmelighed. Vi
udfører det hårde arbejde og nyder den glæde, det resulterer i.”
”Julemåneden har altid været en travl
tid for Lions-klubben”, fortæller et
tidligere medlem, Per Lausen. ”Man
vil gerne kunne støtte flere projekter
med donationer, men omvendt kræver
det også, at der indsamles midler.”
Allerede det første år fandt man blandt
andet på at sælge juleneg for at skaffe
indtjening. Det blev i årene efter fulgt Julearrangement på Ryetbo
op af flere andre aktiviteter i forbindelse Foto: Lions Furesø hjemmeside
med julen.
Fra julen 1971 blev det tradition at afholde et festligt julearrangement på
plejehjemmet Ryetbo. Ca. 30 børn fra skolerne i Værløse gik i luciaoptog.
Der var dog nogen gange lidt knas i luciaoptoget. Helene Winkel Thomsen
husker, da hun med sangkoret fra Søndersøskolen deltog i luciaoptoget i
1980: ”Vi ville alle sammen være luciabrud, og hvor var det så uretfærdigt,
at Cita fra min klasse blev valgt. Hun havde kort og mørkt hår, og det skulle
jo være en med lyst langt hår som mig. Jeg var jaloux og rigtig ondskabsfuld
imod hende. Jeg sagde blandt andet til hende, at hendes hår var grimt. Det
fortrød jeg bagefter og måtte sige undskyld.” Senere blev julearrangementet
udvidet, og der bliver nu efter luciaoptoget spillet op til dans med levende
musik, børnene klæder om til nissetøj, og de uddeler små gaver til beboerne.
Helene glemmer aldrig de slikposer, de selv fik i 1980: ”Det var kæmpestore
papirsposer fyldt med slik og klementiner.”
Et andet tiltag fra Lions klub er julekurvene. Først i december kontakter