Page 6 - Bavnen 2013/3 Værløseegnens Historiske Forening

6 BAVNEN

Morgenduggen skulle være fordampet fra kornet, før der kunne høstes
- så kunne der køres, til aftenduggen var faldet, og kornet blev let fugtigt
igen. Heldigvis kunne alle 3 heste skiftes ud i løbet af dagen, ellers ville
det være for hårdt for dem.
Efter at selvbinderen havde skåret og bundet kornet i neg, skulle disse
sættes op i ”traver” for at ”vejre”, lufte. Negene blev sat op 2 sammen
med toppene mod hinanden, 5-6 par til en trave.
Rug- og hvedenegene var tunge - det gik bedre med bygnegene, de var
små og nemme. I byggen var der til gengæld næsten altid tidsler! Ingen
tænkte på handsker eller lange ærmer, så når vi kom hjem efter at have
hjulpet i marken, var det med røde forkradsede arme og hænder. Det var
pinefuldt.
Så blev de ”stive” vogne gjort klar til at køre kornet hjem. Oven på
vognen blev lagt en stor firkantet træramme, så grundfladen blev større.
De fik hjulene smurt, der kom fedt omkring skruerne og akslerne.
Det var lidt af en kunst at lægge et læs, og det skete, at det væltede på
vej hjem til gården. Det var mest, når der blev kørt korn hjem fra mosen.
Markvejene var smalle, og det værste sted var, når man skulle dreje op
ad ”Søbakken”. Svinget var meget brat og bakken meget stejl. Læssene
måtte heller ikke være for høje, så kunne det være svært for hestene at
trække vognen op.
I den store lade satte far kornet i stak, mens folkene læssede af, der kom
ikke flere neg ned, før de foregående var på plads.
Ofte blev laden fuld, så måtte der sættes stakke uden for gården.
Når høsten var færdig, var det tid at tænke på pløjning og såning af ny
vintersæd. Så skulle roer og kartofler tages op og gemmes i kuler. Først
når alle de ting var i orden, og det blev frostvejr, så man ikke kunne arbej-
de med jorden, blev der tid til at tærske kornet på tærskeværket, der stod
i laden. Til gavn for de mindre landbrug, kørte et omrejsende tærskehold
med maskiner rundt på gårdene og tærskede for folk.
Høsttiden var arbejdsmæssigt her på Paradisgården - som på alle gårde
i 1930´erne - en streng periode. Heldigvis er det noget nemmere i dag,
hvor mange arbejdsgange er mekaniseret.

* * *