Page 3 - Bavnen 2013/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 3
BAVNEN 3
Håndværks- og Markedsdag,
søndag d. 18. august 2013, kl. 11.00-16.00
Snart kommer den årlige Håndværks- og Markedsdag på Mosegaarden.
Dagen er, som de seneste år, arrangeret i samarbejde med Furesø Museer
og Værløseegnens Historiske Forening.
Fra Håndværks- og Markedsdagen sidste år
Foto: Niels Bødker Thomsen
Vi laver en festlig og spændende dag med en blanding af håndværk og
god markedsstemning. Det bliver en dag for alle generationer. En dag,
hvor alle er velkomne, hvor bedsteforældre kan tage børnebørnene med
og fortælle dem om dengang, de selv var børn. En dag, hvor Værløse
Folkemusikanter underholder med folkemusik, og hvor lirekassemanden
er med til at give dagen en særlig stemning. Det bliver en dag, der præ-
senterer håndværk af flere slags, gøgl, historier for børn, fremvisning af
arkæologiske ting, og en dag, hvor man i flere boder selv kan prøve tin-
gene af og under alle omstændigheder få en god snak om netop det, der
foregår det pågældende sted. Vejret kan vi ikke stille så meget op med, vi
gør vores bedste! Kom alligevel, selv om nogle skyer skulle true!
Kom og vær med, få en spændende dag ud af det! Der er selvfølgelig også
et ”forplejningstelt”, hvor der sælges kaffe, øl og andre drikkevarer og
dertil spise for eksempel brød fra den gamle stenovn på Mosegaarden.