Page 5 - Bavnen 2012/3 Værløseegnens Historiske Forening

BAVNEN 5

En stor del af de danske stednavne tilhører mere eller mindre
spredte navnetyper med fælles endelse. Nogle navnetyper er typiske for

jernalderen, det gælder for eksempel navne der ender på inge, um, løse,
lev og sted. Andre er typiske for vikingetiden og middelalderen, fx navne

på by, toft, torp, bøl, rød og tved. Andre navne igen er dannet i mo-
derne tid, og her er det især navne dannet med imperativer og abstrakte

substantiver som springer i øjnene, fx Springforbi og Rolighed.
Stednavne kan relatere til natur og kultur, eller de kan være be-

byggelsesnavne. Det betyder at de kan denotere meget forskellige loka-
liteter, fx skove, søer og åer, gader, kultiveret land, huse og byer. En stor

del af de bebyggelsesnavne vi kender i dag, er oprindeligt dannet som
naturnavne og senere overgået til at betegne en bebyggelse.

For at bestemme hvilke ord der indgår i et gammelt stednavn, er
det nødvendigt at undersøge de ældste skrivemåder. Oftest er der tale om

skrivemåder fra middelalderlige dokumenter, kun enkelte navne har en
skriftlig overlevering ældre end det. De ord der indgår i stednavnene, kan

gennem vores kendskab til sproghistorien i nogle tilfælde afsløre navnets
alder. Det gælder eksempelvis når ord for kristne forhold indgår, fx munk

i Munkerup. I sådan et tilfælde kan navnet ikke gå tilbage til hedensk
tid.

De nordsjællandske stednavne tegner for en stor del et billede,
som ligner det samlede danske stednavnekort, men nogle navne er sær-

lige for området på forskellig vis. For eksempel har efterleddet holt(e) i
Nordsjælland i nogle tilfælde udviklet sig til elt(e).