Page 10 - Bavnen 2012/3 Værløseegnens Historiske Forening

10 BAVNEN

Stenalderhøvdingenes kultsteder

Sidste afsnit af beretningen: ”Danske dysser er Stenalderhøvdinges grave”

af Klaus Ebbesen, koncernchef, dr. phil.

Som tegn på deres værdighed havde stenalderhøvdingene også et særligt
våben; de såkaldte dolkstave. De blev lavet af flint, men med en særlig elegant
huggeteknik. Høvdingen selv og alle i hans familie gik med ravsmykker, som
var syet på tøjet. Ravsmykkerne glimtede gyldent i solen og viste fremmede,
hvem man havde for sig. Nogle af høvdingekonerne havde smykker af det
kostbare kobber. De danske kobbersmykker er blandt de ældste og tungeste
i Europa. Kobberet stammer fra det nordlige Balkan. Så langt ud i Europa
strakte de danske stenalderhøvdinges netværk sig.
Det er ikke kun stendysserne som viser at tiden omkring 3500 f.v.t. eller ”Det
danske høvdingesamfund” er en helt speciel periode i vort lands arkæologiske
fortid.
På samme tid bygger man mange steder i landet nogle enorme, religiøse
samlingspladser. Det bedst undersøgte findes ved Sarup på Sydvestfyn. Det
ca. 9 ha. store anlæg ligger på et sandet næs omgivet af to åer. Det består
hele vejen rundt af et plankeværk, som var 2-3 m højt. Det har kun haft én
indgang. På ydersiden af plankeværket var bygget en række mindre indheg-
ninger. Udenfor og mellem disse indhegninger findes et system af ca. 2 m
dybe voldgrave.
Opførelsen af Sarup-anlægget har krævet ca. 8.000 manddage, hvis man
regner med en ca. 8-10 timers arbejdsdag. Det kunne under de arkæologiske
udgravninger ses, at byggetiden for Sarup-anlægget har været kort. Der må
derfor have været 2-300 mand om opgaven.
Hele anlægget og arbejdet med det er særdeles velorganiseret. Og vi gæt-
ter næppe forkert på, at det er en af stenalderhøvdingene, som står bag dette
enorme anlægsarbejde.
Der er ikke fundet spor af huse på Sarup-anlægget, derimod mange offerste-
der. Her er ofret hele lerlar, korn og økser. Sarup-anlæggene må være centrale
samlingspladser, hvor stenalderfolkene fra en hel egn holdt fælles kultfest.
Man festede og ofrede til de højere magter, hver især og i fællesskab. Man