Page 9 - Bavnen 2009/3 Historisk Forening Værløse

BAVNEN 9

ende, som i usammenhængende i en tid, inden hun skiftede det ud
kor mumlede jo og ja, og fortsatte med et nyt øjenpar. Tre, måske fire

så henvendt til Rita i overstrøm- gange skiftede hun øjenpar, mens
mende diskant med et anstrøg af hun talte. Tilsidst slog hun ud med
ordre: ”Måske vil De fortælle os den ene arm og sluttede med: ”Er
lidt om museet og sådan, inden vi der nogen, som vil spørge om no-
kigger os rundt?” get, før vi kigger os omkring?”
Rita nikkede Et minuts tavshed.

og smilte. Så kvidrede Vita Flagresen. ”Jeg
”Det ka´ De tror nok, vi har fået svar på alle
tro, at jeg spørgsmål. Tusind tak.” Hun tog en
vil;” og så gangbesværet dame under armen og

begyndte hun begyndte at gå ned gennem udstil-
at fortælle. lingsrummet, snakkende og leende
Om hun var nervøs? Overhovedet – stadig i diskant. Gæsterne, hvoraf
ikke. Hun gentog blot sig selv fra mændene kunne tælles på én hånd,
et utal af lignende lejligheder. delte sig i større og mindre grup-
Hun fortalte om manden, der al- per, og en syv-otte personer fulgtes

lerede som dreng var begyndt at med Rita, som
samle på oldsager, og som havde stille og roligt
set sin livsdrøm gå i opfyldelse forklarede, pe-
– museet her – inden hans alt for gede og viste
tidlige død. Hun fortalte om kom- frem. De to

munens velvilje og om de mange mænd i Ritas
frivillige medarbejdere. gruppe, som
Hun havde lænet sig op ad en af snart viste sig
bærestolperne i den forhenværende at være en forhenværende smed og
lade, mens hun talte, og fundet et en tidligere skomager, studerede
øjenpar, som hun lod blikket hvile indgående de gamle landbrugsred-