Page 8 - Bavnen 2009/3 Historisk Forening Værløse
P. 8

8                                                           BAVNEN


                             Et museumsbesøg år 1978
                                       Af Ettie Wrangel
                                                               Vignetter af Ib Friis


            Septembersolen  skinnede  stadig  hendes ”god dag og velkommen”.
            med  en  smule  sommer,  kastede  En  yngre  vital  kvinde  gik  direkte

            stråler henover den gamle gård, der  hen til Rita – og så blev der sluttet
            nu var museum. Et par spurve vim-   kreds.
            sede i grenene på et par nyplantede  Nogle  småsnakkede  stadig,  andre
            træer, som om nogle år ville være  så forventningsfulde på Rita, mens
            skyggefulde bøge.                   atter andre trippede yderst i kred-
            Rita stod ved indgangen til udstil-  sen,  øjensynlig  opsat  på  straks  at

            lingsrummet og ventede, mens hun  begive  sig  på  opdagelse  på  egen
            betragtede spurvene, de gamle møl-  hånd.
            lesten  og  vognhjulene  langs  den  Den  vitale  klappede  i  hænderne.
            hvidkalkede  mur.  Hun  følte  det,  ”Lige  et  øjeblik,  lille  fru  Jensen!
            som  havde  et  tæppe  af  tidløshed  –  Og  fru Andersen  og  hr. Flink!”

            indhyllet  hende.  Men  kun  et  kort  – Fru Jensen, fru Andersen og hr.
            nu.  Stilheden  blev  brutalt  afbrudt                    Flink   slut-
            af en usynlig, men larmende jetja-                        tede  sig  til,
            ger  ovenover  kumulusskyerne  på                         mens     fru
            himmelhvælvet,  samtidig  med  at                         Vital   præ-
            en stor blå bus kørte ind på gårds-                       senterede sig

            pladsen.                            som  Vita  Flagresen  og  rakte  Rita
            Mere eller mindre besværet forlod  hånden med ordene: ”Og må jeg så
            passagererne bussen.                ha´ lov til at sige så tusind mange
            Snakkende  og  leende  strømmede  gange tak, fordi vi måtte komme,

            de ind ad døren til udstillingerne.  vi har sådan glædet os alle sammen
            De så knapt Ritas smil, hørte knapt  – ikke?” Hun så på de omkringstå-
   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12