Page 7 - Bavnen 2008/4 Historisk Forening Værløse
P. 7

BAVNEN                                                           7


      Mel.:Hvor smiler fager…
                       (1)
      En skolestue, i høstens tid,                       En lille ”landsby”
      de 18 mødtes i otteogfyrre,                        er groet frem,
      og H.F. fødtes – med lyst og flid,                 hvor Karl fik ly
      den voksed op og blev stadig større.                - og sit sidste hjem.
                   Og værktøj, skår,                        (5)
                   tøj, papir og kort,      Et gammelt hus ved et gadekær
                   blev år for år           blev sten for sten flyttet til museet.
                   samlet – og gemt bort.  Men var begyndelsen nok så svær,
                       (2)                  så stod en smedje ved jubilæet!
      Et kvart århundred – en samling fin,               H.F. ku´ hylde
      på Mosegaard vi i dag den finder.                  vor gamle by
      I sten – i værktøj – i gammelt lin,                med middelalder
      den knytter tråde til sognets minder.              og våbengny.
                   En samling her                           (6)
                   til museum blev,         Det skrevne ord har vi ej forsømt,
                   vort årsskrift viser,    det lever op på hver fjerde søndag.
                   hvem værket drev.        Og Kajs Avis, som er helt berømt,
                       (3)                  har fået plads som historisk tryksag.
      Han søgte ej mod en fremmed strand,                Lokalhistorie
      i egnens fortid han glæden hente,                  går raden rundt:
      han graved dybt i sit eget land,                   Fra brændt cikorie
      og lærte os vores arv at kende.                    til oldtidsfund.
                   I skrift – på vandring,                  (7)
                   ved hyggesnak,           For vor historie lever kun,
                   gav Karl belæring,       når den fortælles og ses og mærkes.
                   vi siger tak!            Det holder H.F. i hævd og mon
                       (4)                  dog ikke det bliver jævnt forstærket?
      Ja, det var dengang – men her i dag                En arv er gået
      skal vi nu fejre et spand af 60 år.                fra hånd til hånd,
      En del er sket, må vi sande, ja,                   vor fælles arv
      og det er slet ikke petitesser:                    i Karl Nielsens ånd.

          Sangen kan og bør naturligvis synges ved mange lejligheder og for-
          tjener det, også fordi den minder om herlig fest!
                                                       Niels Bødker Thomsen
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12