Page 3 - Bavnen 2008/4 Historisk Forening Værløse
P. 3

BAVNEN                                                           3


          Hvorfor hedder vejen?

                                      Stiager

          Stiager opstår som vej
          I 1957 stod der i ”Kajs Avis” nr. 27: ”Martinsvej og Poulsvej ikke
          anerkendt  -  ”I  Kredse  der  staar  hinanden  nær”  har  man  taget  det
          med et Grin paa Læben, at Gadenavneudvalget ikke vil godkende
          disse  Vejnavne,  samt  Eriksvej.  Tre  Veje  paa  Gammelgaards  Ud-
          stykning  skulle  hedde  saadan.  Nu  skal  de  i  Stedet  hedde  Stiager,
          Tøgersvej og Birgersvej.”
          Vejen  var  dengang  en  kortere  udgave  af  den  nuværende  Stiager,
          idet den kun gik fra Skovgårds Allé til Lille Værløsevej. Forlængel-
          sen under jernbanen ned til Kollekollevej (tidligere: Ritavej) stod på
          i 70´erne, og den nye Stiager blev indviet i 1979 med et festligt sæ-
          bekasseløb.

          Den beskedne Stiager var blevet mere end dobbelt så lang og ud-
          gjorde  nu  den  østlige  afgrænsning  af  ”bymidtekvadranten”,  som
          indgik i planlægningen af bycenteret i 1970, hvor indbyggerantallet
          forventedes at stige til 30.000 i Værløse kommune. Denne plan blev
          dog skrinlagt. Men hvorfor blev navnet Stiager og ikke Martinsvej?
          Det har ikke været muligt at få oplyst, hverken på rådhuset eller lo-
          kalarkivet ”Ellens Lyst”.
          På lokalarkivet om vejnavne i Værløse står der til gengæld: ”Stiager
          – Sties ager er et gammelt marknavn af stor ælde.”

          Historien bag navnet
          Stednavnet ”Stiager” – eller som det hed i 1682 ”Stiis Agers Aas” –
          er  et  levn  fra  en  tid,  hvor  landbobefolkningen  havde  brug  for  at
          navngive  alle  de  opdyrkede  områder  i  den  såkaldte  bymark  til
          landsbyen. Navnet er første gang registreret ved den landsdækkende
          opmåling af dansk landbrugsjord 1681-83, som resulterede i 1688-
          matriklen. Værløse og Farum sogn blev opmålt i 1682, og her var
          dyrkningssystemet  3-vangsbrug  som  i  det  meste  af  landet.  I  dette
          system  var  hver  vang  opdelt  i  åse,  som  igen  var  opdelt  i  lange,
   1   2   3   4   5   6   7   8