Page 7 - Bavnen 1994/2 Historisk Forening Værløse
P. 7

Bavnen                                                          side 7

        Omkring 1800-1850 begyndte borgerskabet at bruge store mængder perler til punge,
        tasker, sofapuder m.m. Til punge og tasker kunne de enten være broderet, hæklet
        eller strikket. Til hækling og strikning måtte hele mønsteret regnes ud først og alle
        perler trækkes spejlvendt på tråden, før hæklingen eller strikningen kunne begynde.
         Også i vort århundrede er perlerne blevet brugt, især til 1920ernes char-
        lestonkjoler, hatte og lange perlekæder. I dag bliver perler stadig brugt på festtøjet.
          Perler har været brugt af alle folkeslag og til alle tider i historien. De vil sikkert
        også i fremtiden kunne fascinere med deres farvestrålende skønhed.


        Elna Høgh.
               PROJEKT KRIGSVETERANER - EN EFTERLYSNING!
        Lokalhistorisk Arkiv forventer i dette forår at starte et projekt med arbejdstitlen
        "Værløse sogns krigsveteraner 1848-51 og 1864". Det er tanken, at vi - med
        baggrund i tilgængelige arkivalier og litteratur i de statslige arkiver, på bibliotekerne
        og hos os selv - vil søge at udarbejde en beretning om de soldater i vort sogn, der
        deltog i de 2 slesvigske krige.
         Det er vort håb, at vi kan samle så meget materiale om den enkelte soldat, at det
        vil være muligt at opstille ikke blot den pågældendes data og noget om hans militære
        forhold, men om muligt også lidt om, hvad der blev af ham efter hjemsendelsen fra
        krigen.
          Det vil forhåbentligt være muligt at nå langt i projektet på basis af arkivernes og
        bibliotekernes materialer. Det optimale resultat nås dog kun, såfremt vi kan supplere
        med oplysninger fra lokale borgere med forfædre her fra sognet, som har deltaget i
        krigene.
          Derfor efterlyser vi ad denne vej materialer til låns, som f.eks. soldaterpapirer,
        breve og dagbøger, ansøgninger om hædersgaver, papirer vedr. tildelte ordener og
        medaljer og alt andet af interesse.
          Eventuelle henvendelser herom bedes rettet til Lokalhistorisk Arkiv, eller eventuelt
        til vor museumsinspektør på Mosegaarden.

        Per Strøyer.











        Fra kampen ved Mysunde den 12. september 1850
   2   3   4   5   6   7   8